Forside Baggrund

Kommentar: eSim, en befrielse eller forbandelse

-

Vi har hørt sangen længe. Snart kommer eSim, og så er det slut med at vente dage eller uger på at kunne skifte teleselskab. I stedet for at skulle vente på, at posten kommer med dit nye Sim-kort, efter du har skiftet, kan du med et eSim blot bestille det nye abonnement, og når dit ønske er registreret og godkendt af operatøren, vil ændringen ske med det samme.

Men er eSim en befrielse, eller en forbandelse. Det er noget jeg har gået og overvejet de sidste uger. Personligt er jeg glad for Apple, og ville gerne have det nye Apple Watch cellular, der netop er kommet i handlen.

Lige nu er det dog kun teleselskabet 3, der understøtter uret, og det vil sige, at du ikke bare kan købe et Apple Watch og så skifte til f.eks. Telenor, Telia eller andre ikke 3 teleselskaber.

Det tidligere omtalte lynskifte er altså endnu ikke en mulighed, og selvom konceptet bag eSim er smart, og teknologien nok skal modnes snart, så føler jeg alligevel at jeg er fanget på samme måde som man var, dengang telefoner blev sim-låst.

Det er jo ikke kun Apple der er klar med eSim. Samsung har også smarte ure med indbygget eSim, og heller ikke de er at finde på det danske marked.

 

Hvorfor ikke bare følge med alle sammen ?

Alle teleselskaberne siger de arbejder med eSim, og alligevel er det lige nu kun 3, der er klar, og når man spørger de andre teleselskaber, så er det enten ikke noget de tænker på endnu, eller også er det noget de arbejder på, men ikke er klar med.

Så er eSim for tidligt ude, eller er teleselskaberne bare for langtsomme til at tage nye teknologier til sig.

Jeg sidder lidt som forbruger og tænker tilbage da microSim og NanoSim kom på markedet, og man sad med en Sim-cutter(Simkort saks), hvis man ikke havde et teleselskab der var klar med de nye Simkort teknologier.

Hvorfor er det at vi som forbrugere ofte bliver taget som gidsler, når service-udbydere ikke gider følge med?, er det noget vi skal finde os i, og vænne os til i fremtiden, at man ligesom med Apple Pay er nødt til at skifte bank (Det har jeg dog ikke gjort), hvis man vil lege med?

Har du eksempler, hvor du som forbruger føler at de services du bruger ikke følger med?

 

Annonce