Forside * Nyheder

Nokia dropper Withings og sælger brandet

-
Produkter fra Withings / Nokia

I 2016 betalte Nokia over 1.8 mia. kroner for det franske health-wear firma Withings. Her to år senere har Nokia ikke formået at skabe den omsætning der skal til, og forsøger nu at sælge varemærket og produkterne tilbage til Withings stifter.

I en pressemeddelse fortæller Nokia, at man har indledt forhandlinger med Éric Carrell, om at sælge sin “Digital Health” afdeling tilbage til manden der i sin tid stiftede Withings, der er kendte for sine avancerede badevægte og fitness ure.

Det er utilfredshed med manglende omsætning inden for sundhedsområdet, der gør at Nokia har valgt det drastiske skridt, og Nokia har allerede valgt at afskrive 1 mia. kroner i tab på den store satsning.

Annonce:

Samtidigt med afviklingen af deres satsning, vil Nokia i fremtiden satse mere på “Business to Business”.

Nokia forventer at handlen går igennem i slutningen af 2. kvartal 2018.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.