Forside Nyheder

Nu kan du købe Oculus Go

-

Oculus’ standalone-VR-headset er nu sat til salg – og det gælder også Danmark.

Go, som modellen hedder, kan nu bestilles fra Oculus’ hjemmeside og Danmark er med på listen over lande, Oculus er klar til at sende til.

Den europæiske pris er 219 Euro, eller i omegnen af 1600 kroner. Det er for 32GB-versionen, der findes også en 64GB-version til 269 Euro.

Oculus Go kommer med en controller, så man kan spille de spil, der allerede er tilgængelig til den. Her skal man ikke regne med den samme oplevelse som en pc-baseret Oculus Rift, men til gengæld behøver Go ikke at blive koblet på noget som helst, og der skal ikke sættes nogen smartphone ind forrest på den. Det hele er ombord – selv højttalere. Du kan dog også sætte hovedtelefoner til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvis du insisterer, kan du også installere apps og konfigurere headsettet med en smartphone i stedet for at navigere rundt i menuer inde i brillen. Apropos briller, så påstår Oculus, at Go kan indstilles, så den også kan bruges, når man har briller på.

Annonce