Forside * Featured

Sonos teaser nyt d. 6/6

-

Sonos har udsendt en teaser på at der kommer noget nyt d. 6. juni.

Forleden kom det frem at Sonos formentlig er på vej med en ny højttaler, efter at de amerikanske myndigheder FCC godkendte et ukendt Sonos højttaler-produkt i ‘Home Theater’-kategorien.

Annonce:

En ny højttaler med HDMI, hvor der kan tilsluttes Sonos PLAY:1 som ‘slave’. Det virker som en ny center-enhed til surround.

Nu har Sonos udsendt invitationer til flere medier til d. 6. juni i San Francisco. Det skriver The Verge, Engadget m.fl.

Under overskriften “You’re better than this”, du er bedre end dette, ses en række fjernbetjeninger.

 

 

Hvad der er der erstatter fjernbetjeningerne er uvist, men det kan have noget at gøre med stemmestyring, der også kan styre TV via HDMI CEC-kontrol.

Sonos understøtter allerede Amazon Alexa i Sonos One smarthøjttaler (dog ikke i Danmark endnu) og Google Assistant er annonceret på vej ligesom Apple Siri også snart vil kunne benyttes til at styre Sonos igennem en smartphone eller tablet.

Hvad end det er Sonos viser frem d. 6/6, så er det formentlig noget de mener kan erstatte de mange fjernbetjeninger på stuebordet.

Se også: Ny Sonos højttaler med HDMI på vej

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.