Forside * Featured

TPV overtager Philips produkter

-
Foto: recordere.dk

Audio og video produkter fra Philips skal fremover udvikles, produceres og markedsføres af TPV.

De seneste år har Gibson Innovations stået for en række af Philips audio- og video-produkter, minus TV.

Men siden moderselskabet Gibson Brands har søgt om konkursbeskyttelse i hjemlandet USA, med henblik på kun at videreføre guitar-produktionen, der har Philips og de øvrige berørte elektronikmærker ledt efter alternativer til videreførsel.

Annonce:

Nu har Philips fundet afløseren for Gibson Innovations. Det bliver TPV fra Taiwan der tager over. TPV er godt kendt hos Philips allerede, da de ejer TP Vision som er det selskab bosiddende i Holland som udvikler, producerer og markedsfører Philips TV i bl.a. Europa.

TPV overtager Philips audio- og video-produkter verden over fra 1. juni 2018 og aftalen løber foreløbig frem til 31. december 2023.

Se også: Onkyo, Pioneer, Philips, Cerwin Vega m.fl. trækker Gibson i betalingsstandsning

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.