Forside Nyheder

YouSee køber amerikansk serie

-

Den populære amerikanske TV-serie ‘The Good Doctor’ kan streames af YouSee-kunder.

’The Good Doctor’ var den mest sete nye dramaserie i USA i 2017, og nu har YouSee købt første sæson til visning for egne kunder.

“Efter blot tre episoder blev ’The Good Doctor’ den mest sete nye dramaserie i USA, og jeg er simpelthen så begejstret for, at danskerne nu også får mulighed for at se med. ’The Good Doctor’ er skabt af manden bag ’House’, David Shore, og foregår ligeledes på et amerikansk hospital. Den lægger sig hermed i slipstrømmen af andre populære hospitalsserier som ’House’ og ’Greys hvide verden’”, fortæller Christian Morgan, mediedirektør i YouSee.

Serien mikser medical-genren med en personlig og følsom beretning om en ung læge med autisme.

“Hovedpersonen, ’den gode læge’, er ikke en antihelt, som vi ofte ser i amerikanske serier for tiden, men et helt igennem godt menneske, som man kan holde af og får lyst til at invitere inden for i stuen. Freddie Highmore, der spiller hovedrollen i serien, var da også nomineret til en Golden Globe for bedste mandlige hovedrolle. ’The Good Doctor’ er baseret på en koreansk serie af samme navn, og ABC, der står bag serien i USA, har allerede bekræftet, at der kommer en sæson 2”, fortæller Christian Morgan.

Artiklen fortsætter efter annoncen

 

Tilgængelighed

YouSee’s tv-kunder kan streame serien via med via web, app og tv-boks.

 

Annonce