Forside Nyheder

Spionfotos antyder at Google springer med på kamerahak-trenden med Pixel 3

-

Man skal ikke stole på alt, man ser på nettet – som bekendt.

Der er god grund til at være skeptisk overfor disse spionfotos, der angiveligt viser en prototype for Googles kommende Pixel 3.

Selv om billederne, som først blev postet til XDA Forum og siden fandt vej til Android Police, viser sig at være sandfærdige, kan der stadig ske meget med designet fra prototypestadiet til slutbruger-produktet.

Det interessante, hvis der rent faktisk er tale om Pixel 3, er dog, at Google ser ud til at være sprunget med på kamerahak-bølgen. Hvis Pixel 3 også får et kamerahak, vil det efterhånden kun være Samsung blandt de store producenter, der stadig ikke benytter sig af dette design.

Kamerahakket blev som bekendt introduceret første gang på iPhone X, med mindre man tæller det lille, runde ”hak” på Essential PH-1 med.

Angiveligt er Pixel 3 også mere glat hele vejen rundt end tidligere Pixel-telefoner, hvor Google altid har haft en større del af overfladen dækket af mat eller nopret materiale.

Annonce