Forside Produkter Mobil

Hver 10. mand smug-streamer sport på jobbet

-
Fodboldbillede: Shutterstock.com. Illustration: recordere.dk

Hver 10. mand streamer sport på smartphonen, når chefen ikke kigger

Har du sidder under Fodbold VM og smugkigget på en eller flere kampe fra arbejdet, og tænker du på at følge med i Tour de France fra jobbet, så er du ikke alene.

En ny undersøgelse som Huawei har fået lavet, viser at hver 10. mand har streamet en sportsbegivenhed i smug på deres smartphone, mens de har været på job.

11% af de danske mænd angiver, at de har streamet en sportsbegivenhed på deres smartphone i smug i arbejdstiden. Og endnu flere (18%) kunne finde på at gøre det samme.

“Vores undersøgelse viser, at der er en klar overvægt af mænd, der streamer sportsbegivenheder på smartphonen i smug sammenlignet med kvinderne. Det hænger nok sammen med, at der er flere mænd, der følger med i forskellige sportsgrene”, fortæller Marie Dam Feldborg, der er Senior Marketing Manager hos Huawei.

Smug-streaming er dog ikke forbeholdt arbejdspladsen. Hver 20. mand har eksempelvis streamet en sportsbegivenhed på deres smartphone, mens de har været til bryllup. Til sammenligning svarer ingen af kvinderne, at de har gjort det samme.

Derudover angiver 8% af mændene, at de har streamet sport på smartphonen i smug til en fest, mens 11% har gjort det til et familiearrangement. 2% af mændene svarer, at de har gjort det på en date med en kæreste eller potentiel kæreste.

 

Om undersøgelsen

Undersøgelsen baserer sig på cirka 1.000 webinterviews af 18-75-årige danskere indsamlet via Userneeds panel i perioden 15. juni – 20. juni 2018.

Undersøgelsen er udsendt repræsentativt i forhold til køn, alder, region og uddannelse. Fuld repræsentativitet på de fire baggrundsvariable er sikret ved efterfølgende vægtning.

 

Annonce