Forside IFA IFA 2018

Galleri: Philips OLED 903 TV

-

På IFA 2018 i Berlin viser Philips deres nye OLED 903 TV frem, der blev lanceret tidligere på måneden. Vi har samlet et galleri af billeder af den nye model.

Med lanceringen af Philips OLED+ 903 TV præsenteres det første resultat af det nye samarbejde mellem Philips TV og det legendariske, britiske audiofirma Bowers & Wilkins.

OLED+ 903 kommer på markedet til oktober i både 55” og 65”. Det nye TV udnytter den nyeste OLED-teknologi i kombination med 2. generation af  billedprocessoren Philips P5 Perfect Processing Engine samt den unikke baggrundsbelysning Ambilight på tre sider.

TV’et har det nyeste OLED-panel, som øger lysudbyttet med 10 % i forhold til 2017-modellerne. Det når nu op på et peak på 1000 Nits. I kombination med OLED’s sortniveau skaber det en enestående kontrast og det er nøglen til at udnytte det fulde potentiale i HDR-indhold. TP Vision er i øvrigt den tredje producent, som er trådt ind i HDR10+ alliancen, og OLED+ 903 er ét af Philips’ første TV, som tilbyder HDR10+’s ydeevne.

OLED+ 903 anvender operativsystemet Android TV TM med en lynhurtig quad core-processor og 16 GB indbygget hukommelse, som kan udvides. Når der kommer en software-opgradering til Android O, aktiveres den indbyggede Google Assistant, som gør det muligt for forbrugerne at styre deres enheder i det intelligente hjem via mikrofonen på TV’ets fjernbetjening.

Software-opgraderingen vil også gøre det muligt at udnytte den nye Amazon Alexa, så Philips Android TV kan betjenes med stemmen via Alexa-enheder.

 

Galleri

Følg IFA 2018 på recordere.dk

 

Annonce