Forside Produkter Connected Home

Huawei præsenterer ny AI Cube med Alexa på IFA

-
Foto: Recordere.dk

Højtalere med kunstig intelligens og en 4G-router behøver ikke være to forskellige devices. Det blev slået fast til årets teknologimesse IFA. Her kunne Huawei nemlig præsentere deres nye AI Cube, der både forener lyd og god forbindelse i et minimalistisk designet produkt. Derudover har AI Cube indbygget adgang til den digitale assistent Alexa.

I disse dage er Europas største messe for forbrugsteknologi, IFA, i fuld gang. Og da teknologivirksomheden Huawei i dag indtog scenen ved messen i Berlin, kunne de præsentere et nyt device, der kombinerer AI-højtalere og en 4G-router i én enhed. Devicet hedder AI Cube, og det kan styres af Amazons digitale assistent Alexa.

“Hos Huawei arbejder vi for at give vores forbrugere smart og enkel teknologi. Derfor udvikler vi hele tiden nye produkter, der matcher forbrugernes behov. Den nye AI Cube er en højtaler, der bruger kunstig intelligens og tilbyder helt nye funktioner. Samtidig fungerer den som en 4G router, så man altid har adgang til internettet og nemt kan styre sine smarte enheder,” siger Marie Dam Feldborg, Head of Marketing & Communication hos Huawei Danmark.

 

Foto: Recordere.dk

Højtaler med god forbindelse

Den integrerede 4G LTE-router kræver kun et 4G-simkort – og så er man sikret en internetforbindelse med høj hastighed (300Mbps). AI Cube er også kompatibel med 802.11ac WiFi-standarden, som betyder, at routeren er i stand til at køre på 2.4GHz og 5GHz-kanaler og kan transmittere data over LAN med op til 1200Mbps.

Tal til din højtaler med Alexa

Den nye AI Cube er, som navnet indikerer, styret af systemer, der trækker på kunstig intelligens. Eksempelvis er AI-stemmesystemet Alexa en integreret del af Huaweis AI Cube. Brugerne har mulighed for at tale til højtaleren og få adgang til Alexas mere end 50.000 funktioner samt kontrollere smart home enheder, som har indbygget adgang til Alexa.

 

Forbedret lyd i top og bund

AI Cube er bygget med et stort 400 ml lydrum og en membran i aluminium, som gør det muligt at afspille højkvalitetslyd med krystalklar mellemtone, diskant og afrundet bas. Samtidig er lyden forstærket med Huaweis lydsystem Huawei Histen, som byder på forskellige features, blandt andet “virtual bass”, “linear phase equalizer”, “adaptive gain control” og “far-field voice recognition”.

Minimalistisk design

Al-teknologien gemmer sig i en lille mat-hvid enhed med forskellige indgange på undersiden, så AI Cube passer godt ind i dit hjem.

 

Følg IFA 2018 på recordere.dk
Annonce