Forside Nyheder

Netflix lukker talkshows med Michelle Wolf og Joel McHale

-

Ugentlige eller daglige talkshows er populære på flow-tv, men Netflix har svært ved at få det til at fungere.

Det lader i hvert fald til at være konklusionen, efter Netflix nu har lukket talkshow nummer to og tre ud af flere højprofilerede shows af slagsen.

Først røg Chelsea Handlers ’Chelsea’-talkshow. Og nu har Netflix så meddelt, at ’The Break with Michelle Wolf’ og ’The Joel McHale Show with Joel McHale’ er blevet droppet.

Ifølge The Hollywood Reporter var der simpelthen ikke nok seere til de to produktioner til at Netflix kunne forsvare at forny dem.

Netflix har dog ikke droppet formatet. Hassan Minaj, der ligesom Michelle Wolf kommer fra ’The Daily Show’, får i oktober sit eget Netflix-talkshow, ’Patriot Act’.

Derudover kører David Letterman’s højprofilerede show ’My Next Guest Needs No Introduction’, der mere bærer præg af længere interviews og baggrunds-indslag, også videre.

Annonce