Forside * Nyheder

Pioneer Reference-grade 4K Ultra HD Blu-ray

-

Pioneer UDP-LX800 er deres nye flagskib og reference-model Blu-Ray, som også er en High End CD/SACD-afspiller.

Efter at Pioneer viste lillebror UDP-LX500 frem i juni, det var det ventet at endnu en model Blu-ray-afspiller var på vej fra dem. Dette fordi et teaser-billede tilbage i april havde vist en tildækket model ved siden af.

Annonce:

Nu har Pioneer lanceret markedets nye Blu-ray flagskib, en Reference-grade 4K Ultra HD Blu-ray, som de selv kalder det.

Udover 4K UHD Blu-ray er det også en musik- og medieafspiller. Eksempelvis understøtter den også SACD (Super Audio CD) for audiofile der har bevaret sådan en samling.

Pioneer fortæller at den mekaniske konstruktion er meget stabil, for at mindske vibrationer når Blu-ray-disken spinner med op til 5.000 rpm. Det reducerer resonans og forbedrer afspilningen.

Indeni er der 3 adskilte blokke med strømforsyning, digital signalbehandling og drev kontrol med analog audio som de sidste af blokkene.

Det fokus på stabilitet, med tykke plader i kabinet og adskillelse, gør at kampvægten på Pioneers flagskib Blu-Ray er helt oppe på 13,8 kg.

En Blu-ray-afspiller hvor der er kælet for alle detaljer.

 

 

High End audio

Audio-kredsløbet er bygget med højkvalitets lydgengivelse for øje (eller for øre).

Audiodelen udspringer af deres flagskib PD-70AE SACD/CD-afspiller. Venstre og højre kanal har ens print layout med ens placering af komponenterne.

Dette for at sikre den mest optimale kanalballance, hvor signalvejene for venstre og højre signal er helt ens. Det giver også en superb kanalseparation.

En kobber del mellem venstre og højre kanal sikrer god reference, og UDP-LX800 benytter de samme par 32-bit, 8-channel Parallel Drive ESS Sabre DAC (Digital til Analog Convertere) som i PD-70AE, nemlig ES9026 PRO.

 

 

HDMI slukker analog

Når kun HDMI er nødvendig så slukkes for strømmen til den analoge del, hvilket er med til at forbedre signal/støj-forholdet på HDMI-signalerne.

Der er en tilsvarende funktion til ren musikafspilning. ‘Direct function’ slukker for digital audio og video kredsløb, så lyden fra CD-afspilning ikke forstyres af elektronik der alligevel ikke er i brug.

Der er to HDMI-udgange, en til video og en til audio.

 

 

Pris og tilgængelighed

Vi har ikke fået den danske pris endnu, men i Storbritanien tales om 2.200 GBP hvilket giver en dansk pris lige omkring de 20.000 kr.

Pioneer UDP-LX800 kommer på gaden til oktober.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.