Forside * Featured

TEST: Samsung Galaxy Note 9

-

Samsung er klar med den ny Note 9. Vi har testet den.

Vi har testet den nye Samsung Galaxy Note 9. Ved første øjekast er det en telefon der leverer “mere af det hele”. Her dykker vi ned i hvad man får i den nye model.

Annonce:

Notes serien betragtes også som en forretningstelefon for de professionelle, og for personer med et behov for en større telefon med en stylus (S Pen).

 

Indholdet i Samsung Galaxy Note 9 kasse (foto: recordere.dk)

 

Udpakning og installation

Samsung Galaxy Note 9 kommer i en lille boks, der udover telefonen og S Pen, kommer med en High-Speed USB-oplader, samt diverse USB-C kabler. Også i år har Samsung lagt de gode AKG in-ear øretelefoner med, der giver en rigtigt god lyd med god dynamik.

Farven vi testede var Midnight Black, og vi havde fået den helt store model med 512GB lagerplads. Note 9’s design der ligner Galaxy S9+ familien, dog lidt mere aflang og med S Pen, er et design der virker, og jeg syntes ligesom sidste år, at Samsung er med helt i top når det gælder design og udseende på smartphones.

På venstre side finder man lydstyrke knapperne, samt den dedikerede Bixby knap, som vi fik med Galaxy S8 serien. På højre side finder man power knappen, og i bunden finder man et USB-C stik samt et mini-jack stik som kan bruges til hovedtelefoner, ligesom man finder den diskret placerede S-pen i en dock højre side af bunden.

I toppen har man placeret SIM skuffen, der rummer plads til dual-SIM eller SIM og Micro SD kort, så Galaxy Note med det største hukommelseskort kan komme helt op på 1TB lagerplads.

Telefonen vejer 201 gram, og måler 161.9 x 76.4 x 8.8 mm. , så selvom du får en 6,4 tommer skærm, så er telefonen kun en anelse højere -, og lidt smallere end f.eks. iPhone 8 Plus. Og med et ekstra stort batteri på Galaxy Note 9 i år, er det imponerende at den kun har taget 6 gram på.

 

Ydelse

Samsung Galaxy Note 9 kommer med hele 8GB RAM i deres 512GB model, og 6GB RAM i deres 128 GB model. Den har Samsungs egen Exynos 9 Series 9810, 64-bit octa-core (Max. 2.7 GHz + 1.7 GHz), som er den samme vi kender fra Galaxy S9 og S9+.

I hastighedstest giver AnTuTu giver Galaxy Note en score på 239.102 som er pænt over sidste års Note 8, der scorede 172.831, men lidt langtsommere end Galaxy 9+, der i samme test scorede 245.251.

Men jeg har testet Galaxy Note 9 som primær telefon i over 10 dage, og der er intet at brokke sig over i ydeevne. Alt kører flydende. Videoer afspilles flydende, 3D grafik spiller max, og programmer og internet browser kører perfekt.

 

Du kan låse din Galaxy Note 9 op på mange måder

Samsung er siden Galaxy 8 gået “all-in” på mulige metoder for at logge på sin telefon. De har både pin eller mønster, fingeraftryk, ansigtsgenkendelse, og iris som låser op via din øjne.

Du kan selv vælge hvilken -, eller hvilke af metoderne du ønsker at bruge. Personligt har jeg pin, fingeraftryk og iris.

Samsung har nu sat figeraftryklæseren under det dobbelte kamera på bagsiden. Det funker godt, og jeg bruger mest fingeraftryklæseren på Note 9, som jeg syntes virker bedre end deres ansigtsgenkendelse, der har store problemer med at genkende mig med og uden briller.

Du kan også bruge fingeraftrykslæseren til at tænde telefonen, når du trykker på den, så hvis du kan vænne dig til placeringen, så er det den hurtigste måde at åbne telefonen.

 

Den medfølgende S Pen til Galaxy Note 9 (foto: recordere.dk)

 

S Pen har fået Bluetooth

Den nye aktive S Pen, der har fået Bluetooth, og har batteritid til ca. 30 minutter eller 250 klik på knappen. Det sagt, så oplades den på under et minut, så det er ikke noget der er et problem.

Du kan bl.a. styre dit kamera og præsentationer med et klik på S Pen knappen. Og selvom jeg ikke er den store håndskriver, så kunne jeg med stor glæde bruge S Pen til at tage noter flere gange dagligt.

Og alt i alt, så er det jo S Pen der adskiller en Galaxy Note 9 fra en Galaxy S9.

 

Den medfølgende S Pen gemmes let i telefonen (foto: recordere.dk)

 

Super lækker skærm

Samsung Galaxy Note 9 kommer med en Super AMOLED Infinity Skærm på hele 6,4 tommer med en aspekt ratio op 8,5:9. Opløsningen er 1.440 x 2.960 pixels.

Samsungs HD+ Super AMOLED skærm står knivskarpt med dybt sort niveau, og jeg stadig vild med Samsungs “allways on” display. At jeg uden at skulle tage telefonen op, og trykke på en knap eller skærm får notifikationer, er en feature som Apple burde have taget til sig for længst.

 

 

Skærmens opløsning kan indstilles i indstillinger. Fra fabrikken kommer den med opløsningen 2220×1080 (FHD+), men du kan vælge at skrue den op til 2960×1440 (WQHD+) eller ned til 1480×720 (HD+).

Jeg har valgt at lade den blive i den FHD+ opløsning som Samsung har sat den til fra fabrikken. Du kan også skifte farvebalance i indstillinger.

Samsungs AMOLED skærme er stadig de bedste på markedet, of det ses når man ser video, billeder eller læser mails og nyheder fra nettet. Farver og kontrast er i top.

 

De to kameraer på bagsiden

Samsung Galaxy Note 9 kommer med dual kamera. Samme som vi kender fra Galaxy S9+. Et Wide og en Tele objektiv. Og også med dobbelt blænde på enten F1.8 eller F2.4, som gør at den er blevet bedre til at tage billeder i mørke forhold.

Kører du i PRO mode, kan du selv vælge hvornår den bruger F1.8 eller F2.4, men ellers klarer kameraet det selv når du kører i AUTO mode. Vi har taget nogle billeder i PRO mode, hvor vi bruger de to forskellige blændeåbninger. Jo større åbningen er jo mere lys bliver der lukket ind.

 

De to kameraer på bagsiden (foto: recordere.dk)

 

Samsung har altid været blandt top performerne når det gælder billeder, og ligesom på Galaxy S9+, så er Galaxy Note 9 helt med i top, når det gælder billedkvalitet

Kameraet performer godt i alle forhold, og softwaren er stadig let og logisk, når man først forstår det med at swipes op og ned for at skifte kamera, og til højre og venstre for at skifte mode.

En ting der dog irriterer mig i kamerasoftwaren, er at jeg oplever at den husker min zoom indstilling, istedet for at nulstille når jeg starter kameraet. For mig skal et Smartphone kamera altid være “Instant on”, og som standard starte på 1x i zoom.

 

Video

På video, er Samsung også stadig blandt de bedste, og du kan stadig optage i op til 4K/UHD i op til 60 fps. Og tak til Samsung for også at gå HEVC vejen, hvor du nu i indstillinger kan vælge at bruge HEVC (High Efficiency Video Coding) på de videoer du optager. Det sparer plads, og giver ofte en bedre kvalitet end H.264.

 

Galleri

Vi har lavet et lille galleri med billeder taget i forskellige lysforhold, og både ude- og indenfor. Alle billeder er taget med Auto indstilling.

(OBS: Billeder er web-optimeret, så de ikke fylder for meget)

 

Batteritid i top

Siden batteriproblemerne med Samsung Galaxy Note 7, der gjorde at Samsung trak en helt generation Note telefoner væk fra markedet, har Samsung langsomt men sikkert arbejdet sig tilbage når det gælder batteritid.

De nye Samsung Galaxy Note 9 har et 4.000 mAh batteri, der sagtens kan fungere en helt dag ved normalt arbejdsforbrug.

Jeg har brugt Galaxy Note 9 under hele IFA-udstillingen, og brugte den både til at tage noter med S Pen og billeder, samt poste en masse nyheder og billeder på diverse sociale medier, og aldrig løb jeg tør, men kunne sagtens være ned på omkring 18-22% efter en hård dags brug. Så det er klart godkendt.

Med USB-C indgang kan du hurtigt få den op på fuld igen (fra 0 – 100% på ca. 2 timer), og med QuickCharge 3.0, kan du også oplade trådløst hurtigere. Samsung har vedlagt en strømforsyning med hurtig opladning, så bruger du den, kan du hurtigt få strøm på telefonen.

Samsung har også en indbygget optimeringssoftware, der holder dig orienteret om apps der bruger strøm i baggrunden.

 

Dual-SIM er stadig standard på Galaxy Note 9

Ligesom sidste år har Samsung sendt Galaxy Note 9 på det danske marked med Dual-Sim, og det betyder at bruger du din telefon både privat og på arbejde, kan du vælge at have et privat og et arbejdsrelateret telefonnummer i en og samme telefon.

Dette gælder dog kun, hvis du ikke udvider den indbyggede hukommelse med et MicroSD kort.

Begge SIM pladser understøtter 4G/LTE hastigheder, men du kan kun køre 4G på ét SIM kort af gangen, så hvis du bruger SIM 1 til primære opkald, og SIM 2 til data, virker det som om du ikke kan køre VoLTE på samtaler.

Samsung Galaxy Note 9 understøtter VoLTE hos bl.a. TDC og Telenor.

 

 

Software

Samsung har efterhånden fundet et rigtigt godt niveau når det gælder pre-installeret software, og på Galaxy Note 9, er jeg blevet rigtigt glad for den notes applikation som lanceres når man tager S Pen ud af sin indbyggede dock i telefonen. Jeg har brugt den meget aktivt i forbindelse med pressearbejde på både IFA og efter messen.

Igen i år har Samsung et samarbejde med Microsoft, der gør at installationsprogrammer til Microsoft Office ligger i app-folderen, og igen kan de ikke fjernes fra telefonen, men “deaktiveres”. Det gør at de stadig tager plads i telefonen, og det til trods for at det kun er installationsprogrammer. Men med 512GB lagerplads, så går det nok.

Men ellers er der ikke pre-installeret med alt for meget unødvendigt software. Samsung, der er Samsung Health, Samsung Gear til deres smartwatches, og ellers er det en fornuftig samling af utilities og værktøjer.

Og så er der selvfølgelig stadig Bixby…

 

Bixby, Jeg er er stadig ikke fan

Bixby, er Samsungs bud på hvad man som smartphone ejer har brug for af information, man ikke selv vidste man havde brug for.

Bixby har ligesom Google Now en egen skærm, hvor man får anbefalinger ud fra kalender, billeder og forbrugsmønster. Andre udviklere kan lave egne kort til Bixby, og på den måde kan man få en lækker oversigt over information fra programmer og kalendere.

Samsung satser så hårdt på Bixby at de har givet den sin helt egen knap på telefonen. Og den knap kan stadig ikke programmeres til andre funktioner. Det er taveligt Samsung.

 

Det nye DeX kabel virker bare (foto: recordere.dk)

 

DeX Dongle – I love it

I forbindelse med lanceringen af Galaxy Note 9 har Samsung skiftet den store DeX dock fra tidligere modeller ud med et smart USB-C til HDMI kabel.

“I LOVE IT”, så kort kan det siges.

Jeg har ikke altid været pro DeX, men med det nye kabel, så er det virkeligt brugbart. Skal du til møde og præsentere en Powerpoint eller en app du er i gang med at udvikle, så skal du ikke længere slæbe en dock, strømforsyning osv. med. Nu har du en løsning der er brugbar.

Du kan også bruge din Galaxy Note som en “næsten Chromebook”, da du kan afvikle de fleste af dine apps i fuldskærm, og alle office programmer jeg testede virkede uden problemer på en 1080p skærm, og som bonus kan du bruge bluetooth tastatur og mus, og så faktisk udføre arbejde, som sad du ved f.eks. en chromebook.

 

 

Konklusion

Ligesom sidste år, så kan man næsten lave en copy/paste af sin Galaxy S9+ anmeldelse og så tilføje forskellene, og det er også tilfældet i år.

Galaxy familien er nu så tæt bundet sammen, at alle modeller i samme familie virker meget ens, og det er de små ting der gør forskellen.

Galaxy Note 9 er blandt de bedste arbejdes-telefoner for folk der har brug for masser af plads, batteri og mulighed for at tilslutte telefonen til en skærm via HDMI.

Telefonen performer rigtigt godt, kameraet er rigtigt godt, batteritiden er rigtig god, og alt i alt så er Samsung Galaxy Note 9 blandt de allerbedste (og dyreste) Android telefoner på markedet lige nu.

Er du til Note familien, så bliver du absolut ikke skuffet, og så kan du med ro i sindet sagtens opdatere til den nye. Har du allerede Note 8, så er forskellen måske for lille til at opdatere.

 

Pris og tilgængelighed

Samsung Galaxy Note 9 kommer i to størrelser:

Begge modeller er i handlen.

 

Specifikationer

  • Skærm: 6.4 tommer (1.440 x 2.960 pixels)
  • Processor: Exynos 9 Series 9810 (64-bit octa-core) (Max. 2.7 GHz + 1.7 GHz)
  • RAM: 6 GB RAM (128 GB model / 8 GB RAM (512 GB model)
  • MicroSD-kort – op til 512 GB
  • Intern hukommelse: 128 eller 512 GB
  • Hovedkamera a: Vidvinkel 12 MP. AF, f/1.5 / f2.4, OIS
  • Hovedkamera b: Telefoto: 12 megapixels AF, f/2.4, OIS
  • 2 x optisk zoom og op til 10 x digitalt zoom
  • Frontkamera: 8 megapixels (f/1.7 AF)
  • Tilslutning: USB Type C, Bluetooth 5.0, NFC, GPS, Galileo, Glonass, BeiDou
  • Wi-Fi: 802.11 a/b/g/n/ac (2.4 / 5 GHz) VHT80 MU-MIMO, 1024QAM
  • Batteri: 4.000 mAh
  • Netværk: Enhanced 4×4 mimo, 5CA, LAA, LTE Cat.18
  • IP 68 certificeret
  • Størrelse: 161.9 x 76.4 x 8.8 mm. – 201 gram
  • Styresystem: Android 8.1 med Samsungs egen brugerflade

 

Samsung Galaxy Note 9

9.1

Design

9.0/10

Skærm

10.0/10

Kamera / Video

9.0/10

Batteritid

9.5/10

Samtale Kvalitet

9.0/10

Pris

8.0/10

Plus

  • Fantastisk skærm
  • Den aktive S Pen
  • Kamera i særklasse
  • Batteritid kraftigt forbedret siden sidste år
  • DeX kabel (ekstra tilbehør)

Minus

  • Bixby knap der ikke kan bruges til andet
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.