Forside Nyheder

Den nye Palm er en ”mini-repræsentant” for din normale telefon

-

Palm-brandet er tilbage i en form, de fleste næppe havde forventet.

Vi havde allerede hørt om at mærket, der var med til at revolutionere computeren-i-lommen-konceptet, der førte os hen til smartphones, ville vende tilbage.

Men de færreste havde nok forventet, at det ville blive i den form, der nu er blevet præsenteret.

”Telefonen”, der bare hedder The Palm, er en slags mini-repræsentant for din normale smartphone. Det er en lille telefon, du kan tage med dig, når du ikke gider slæbe rundt på din store, 6-tommers lomme-kommunikationsplade.

Den kan dele telefonnummer med din normale telefon, hvis din teleudbyder understøtter det (f.eks. via e-SIM), og du skal altså ikke ligge og skifte SIM-kortet over i en ny telefon hele tiden.

Telefonen er ikke meget større – men dog lidt tykkere – end et kreditkort, og kører Android 8.1, men på en skærm, der kun er 3,3” stor. Af samme grund har Palm grafisk designet ikonerne til at være store og tydelige. Der er et 12-Megapixels kamera ombord, så du kan stadig lægge ting på Instagram, selv om du ikke har din normale telefon med dig.

Der er kun plads til et Snapdragon 435-chipset og 3GB RAM i telefonen, så alting kører lidt langsommere, end de fleste er vant til. Det skriver Engadget i hvert fald, efter de har haft mulighed for at prøve The Palm af.

Den mindre plads betyder også, at batteriet kun er på 800 mAh, hvilket kun giver 8 timers aktiv brug. Det er altså ikke meningen, at du skal bruge denne mini-telefon som dit primære håndsæt, hvilket understreges af, at den lukker af for modtagelse af opkald og SMS, når skærmen slukkes, for at spare batteri.

At den er Android-baseret betyder i øvrigt ikke, at iPhone-ejere er udelukkede fra at bruge The Palm. Den virker også med iPhones – men dog ikke med iMessage-beskeder.

Det er i øvrigt ikke TCL, der har lavet den nye The Palm-telefon, som det ellers var forventet. Det er derimod et nystartet callifornisk firma, der har overtaget navnet fra TCL, der i sin tid købte det af HP.

Der er endnu ikke nogen dansk officiel lanceringsdato eller pris på The Palm, men i USA kommer den i november og kommer til at koste 349 dollar (ca. 2.200 kroner før skatter og afgifter) Det store spørgsmål er naturligvis, om der overhovedet er behov for sådan et produkt.  Hvad siger du, Recordere-læser? Ville du købe sådan en mini-repræsentant for din normale smartphone?

The Palms specifikationer:

  • 3-inch (1280 x 720 pixels) HD display, 445 PPI
  • 4GHz Octa-Core Snapdragon 435 processor with Adreno 505 GPU
  • 3GB RAM, 32GB internal memory, expandable memory up to 128GB with microSD
  • Android 8.1 (Oreo)
  • 12MP rear camera with LED Flash
  • 8MP front-facing camera
  • Water and dust resistant (IP68)
  • Dimensions: 50.6 x 96.6 x 7.4mm; Weight: 62.5g
  • 4G VoLTE, WiFi 802.11 b/g/n, Bluetooth 4.1, GPS
  • 800mAh battery
Annonce