Forside * Nyheder

Spotify rykker ind i Garmin-ur med offline musik

-

Garmin har indledt samarbejde med musiktjenesten Spotify om musik til urene.

Spotify nu kan integreres med Garmins musikur.

Annonce:

Garmin-brugere og Spotify Premium-brugere med et ur fra fēnix 5 Plus-serien vil kunne lagre lydfiler fra Spotify på deres Garmin-enhed. Dermed er det muligt at downloade musik, så man kan lytte til musik – selv når man er offline – uden at skulle medbringe telefonen.

“Spotify er den mest populære streamingtjeneste til musik i verden, og vi er glade for at samarbejde med dem. Samarbejdet giver vores brugere endnu flere måder at lytte til deres yndlingssange, når de er på farten”, fortæller Dan Bartel, Garmin vice president of global consumer sales, og han fortsætter:

“Spotify har et musikkatalog på flere millioner sange, så uanset om man er fan af rock, pop, klassisk eller countrymusik, ved vi, at man vil kunne finde noget, der passer til ens humør.”

Spotify Premium-brugere kan oprette spillelister med alle deres yndlingssange og derefter synkronisere afspilningslisterne til deres kompatible Garmin-musikur via WiFi. Brugere kan derefter få adgang til deres afspilningslister gennem Spotify-appen på deres ur og høre musik.

 

Tilgængelighed

Spotify-appen kan nu downloades fra Connect IQ Store.

Tilgængelig for fēnix 5 Plus-serie af GPS-multisportsure.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.