Forside * Featured

Stofa skal overtage Waoo-kunder fra Eniig

-

Når energiselskaberne SE og Eniig fusionerer og bliver til Norlys skal kunderne samles i Stofa.

Forleden blev det annonceret at de to store jyske energiselskaber SE (tidl. Syd Energi) og Eniig (energiselskabet for Midt- og Nordjylland) fusionerer.

Annonce:

Hvis fusionen godkendes af konkurrencemyndighederne så kommer det til at få betydning for jyske tv-kunder.

Dette fordi Eniig i dag er medejer af Waoo (30% ejerandel) og sælger Waoo-produkterne til deres kunder, mens SE ejer Stofa og Boxer.

Stofa og Boxer vil fortsætte som selvstændige brands efter fusionen, og her vil det være Stofa der høster flest kunder, da de skal overtage tv-kunderne fra Waoo. “Eniigs tv-kunder skal på sigt overflyttes til Stofa”, fortæller selskabet til MediaWatch.

Ejerandelen i Waoo er dog uafklaret, og selve processen med fusionen og sammenlægningen af selskaberne kan blive noget der strækker sig over de næste 1-2 år.

 

“Eniigs tv-kunder skal på sigt overflyttes til Stofa” (SE)

 

Waoo-kunder overflyttes tidligst om 2-3 år

Hos Waoo tager man også udsigten til at miste tv-kunder med sindsro.

“Selvfølgelig stiller det os anderledes. Men det giver os også nogle muligheder. Som det er lige nu, har vi et bruttoindtag på 80.000-100.000 kunder om året, så vi er ikke så nervøse for markedssituationen”, fortæller Waoo-direktør Jørgen Stensgaard til mediaWatch og fortsætter:

“Efter handlen bliver godkendt, er der et opsigelsesvarsel, hvis Eniig vil ud af aftalen med Waoo. Der går minimum to år, før konkurrencemyndighederne har godkendt handlen, og før opsigelsesvarslet efterfølgende er udløbet. Så det er ikke et akut spørgsmål for os”.

Fordi Norlys bliver så stor så forventer Waoo-direktøren at konkurrencemyndighederne vil kræve at Norlys fibernet åbnes for andre udbydere, så Waoo den vej fortsat vil kunne tilbyde sine produkter til Norlys-kunderne.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.