Forside * Featured

TDC lukker overvågning af mobilkunder i ‘protest’ mod myndighederne

-
Foto: recordere.dk

TDC har valgt at stoppe overvågningen, med logning og opbevaring af oplysninger om deres kunders færden.

Hidtil har teleselskaberne i Danmark logget deres mobilkunders færden og gemt oplysningerne til brug for efterforskning mm. men nu har TDC valgt at sige stop. Det skriver fagbladet ITWatch.

Denne type logning af egne kunder, og de mobilbrugere der benytter mobilmasterne, har næsten kunnet give en komplet kortlægning af en mobiltelefons færden. Hvor den har været hvornår.

Annonce:

Årsagen til at TDC nu stopper totalovervågningen er at de danske myndigheder ikke kan blive enige om rammerne.

Hvor logningen blev sat i verden for bl.a. at give politi og efterretningsvæsen bedre efterforskningsmuligheder ved landsskadelig aktivitet, så er de nye regler for GDPR og opbevaring af personhenførbare data kommet i vejen.

Så hvor der fortsat er en interesse i at logge mobilbrugeres færden, så ønsker Datatilsynet at logningen overholder GDPR-reglerne. Det betyder blandt andet at data såvidt muligt skal anonymiseres og hver bruger kan bede om adgang til at se hvilke data der opbevares. Dette med retten til at blive glemt.

“Vi vil ikke være kastebold mellem forskellige myndigheders opfattelse, og vi har derfor besluttet at ophøre med at logge og opbevare lokaliseringsdata for mobildata-trafik generelt”, fortæller TDC’s koncerndirektør Jens Aaløse til ITWatch.

Logningsbekendtgørelsen pålægger teleselskaberne at opbevare lokationsdata i et år, i forbindelse med tale-, MMS- og SMS trafik på deres mobilnet.

De øvrige teleselskaber er pålagt samme som TDC, men om de vælger at følge efter og slukke for overvågningen er endnu uvist.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.