Forside Nyheder

Canal Digitals tv-boks får Netflix ombord

-

Streamingtjenesten Netflix rykker ind i tv-boksen hos Canal Digitals kunder.

I foråret lancerede Canal Digital deres nye tv-univers kaldet ‘One Place’. Baseret på en tv-boks med Android TV, der blev der lagt op til én boks til det hele.

Men selvom det var Android TV, hvor der kunne installeres diverse apps til den platform, så var Netflix ikke tilgængelig.

Forklaringen lød at Netflix stillede en række krav for at være tilgængelig, og kun ville være på tv-bokse de havde godkendt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men nu har Netflix godkendt Canal Digitals tv-boks, og det betyder at Netflix får premiere på boksen i næste uge.

“Vi har lovet vore kunder at samle det bedste og mest relevante indhold i vores tilbud til dem. Ved at integrere Netflix med det øvrige indhold vi har, der giver vi vore kunder adgang til endnu flere serier, film og andet indhold”, fortæller Tone Krohn Clausen, produkt- og digitaldirektør i Canal Digital, til magasinet Tek.no.

Udover Netflix vil opdateringen også forbedre tv-oplevelsen yderligere, blandt andet med en søgning på tværs af indhold.

 

Video

Video fra præsentationen af tv-boksen tidligere på året.

 

Tilgængelighed

Opdateringen til Canal Digital OnePlace udkommer i uge 45 (næste uge) og udsendes som en automatisk opdatering (blot boksen er forbundet til nettet).

 

Annonce