Forside * Nyheder

Dansk skuespiller med bid: Dracula i ny BBC-Netflix-serie

-
En Google-søgning efter Claes Bang

Den danske skuespiller Claes Bang skal spille Dracula i en ny dramaserie fra BBC og Netflix

Den danske skuespiller Claes Bang, der havde hovedrollen i filmen The Square som vandt de Gyldne Palmer i Cannes sidste år, bliver aktuel i en co-production mellem BBC One og Netflix.

Det er en ny miniserie om den blodtørstige vampyr inspireret af Bram Stoker’s klassiske novelle, og Steven Moffat og Mark Gatiss står bag.

Annonce:

 

3 afsnit i spillefilmslængde

Tre feature-lange afsnit vil reintroducere Dracula, vampyren der gjorde ondskab sexet. I Transsylvanien i 1897 lægger den blodsugende greve planer mod det victorianske London. Vær advaret: De døde rejser hurtigt.

“Jeg er ekstremt glad for at for at spille rollen som Dracula, specielt når manuskriptet er i hænderne på de talentfulde Steven Moffat, Mark Gatiss og holdet der står bag Sherlock. Jeg glæder mig rigtig meget til at fordybe mig i denne ikoniske og meget interessante karakte”, fortæller Claes Bang, og fortsætter:

“Ja, han er ond, men der er så meget mere ved ham, han er karismatisk, intelligent, vittig og sexet. Jeg ved, at der er meget at leve op til med alle de fantastiske folk, som har spillet ham igennem årene, men jeg føler mig så privilegeret, at få mulighed for at spille denne fantastiske karakter”.

 

“Helvede har fået en ny chef”

Hos BBC er der glæde over at have fået Claes ombord.

“Helvede har fået en ny chef… og BBC One har en enestående ny mandlig hovedperson. At sige, at vi har været heldige med Claes, det ville være en underdrivelse af Steve’s, Mark’s og resten af Hartwood-holdets talent for at finde den rigtige skuespiller til en redefinering af en ikonisk rolle. Seriøst spændende…”, fortæller Piers Wenger, Controller hos BBC Drama.

 

Det indlysende valg

“Det var et af de der øjeblikke – Hvem andre end Claes kunne det være! Han har det hele. Klog, pragtfuld, karismatisk, dødsensfarlig. Høj, mørk og grusom på en og samme tid. Helvede har fået en ny chef”, lyder det fra Hartswood Films der skal producere serien.

Optagelserne starter i det nye år.

 

Om Claes Bang

Claes Bang er en dansk skuespiller. Han er uddannet på Den Danske Scenekunstskole og var kendt fra scenen og skærmen i Nordeuropa før sine store roller som Christian i Ruben Östlund’s The Square, vinderen af Den Gyldne Palme i Cannes i 2017. Filmen var også nomineret til en Oscar og Claes selv vandt Best Actor ved European Film Awards.

I 2019 vil Claes spille ved siden af Claire Foy i The Girl in the Spider’s Web; overfor Elizabeth Debicki, Donald Sutherland og Mick Jagger i The Burnt Orange Heresy; sammen med Guy Pearce i Lyrebird og Carice van Houten i The Glass Room. I The Bay of Silence vil Claes spille over for Olga Kurylenko og Brian Cox.

TV-roller inkluderer Borgen og Broen samt den tyske serie Sibel & Max. Han vil ligeledes medvirke i 5. sæson af Showtime-serien The Affair.

Claes har medvirket på scenen i Nordeuropa på The St. James’s Theatre og Riverside Studios.

Han er flydende i fem sprog og er ligeledes en dygtig sanger, sangskriver og pianist.

Kilde: Netflix

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.