Forside Nyheder

Disney og Marvel giver måske The Falcon og Winter Soldier deres egen serie

-

Nu begynder vi at kunne se konturerne af Disneys nye streamingtjeneste.

Der har tidligere været spekulationer fremme om, at Disney vil dykke ned i det veritable hav af superhelte, der findes i Marvels Cinematiske Univers (MCU) og give dem deres egne serier.

Der har tidligere været rygter om at både Loke og Scarlet Witch skulle have deres egne serier, og ligesom på film skulle de spilles af Tom Hiddleston og Elizabeth Olsen.

Men nu er der kommet nyheder frem i samme stil med lidt mere kød på. Kilder fortæller til Variety, at Disney og Marvel arbejder på en serie centreret omkring to MCU-helte: The Falcon og Winter Soldier.

De to Captain America-relaterede figurer, spillet af henholdsvis Anthony Mackie og Sebastian Stan, havde tilsyneladende så god kemi i ’Captain America: Civil War’, at både fans, de to skuespillere, og Marvel kunne se idéen i et samarbejde.

Ligesom med Loke og Scarlet Witch skulle der imidlertid være tale om en miniserie eller en serie, der kun er sat til at køre i en enkelt sæson. Malcolm Spellman, der skriver og producerer serien ’Empire’, skulle efter sigende være involveret.

Disney har dog ikke bekræftet informationerne overfor Variety. Den nye streamingtjeneste åbner til næste år.

Annonce