Forside * Featured

DR er kommet på Sonos

-

DR har lavet deres egen musiktjeneste til Sonos, hvor der kan lyttes til radio og podcasts.

Flere brugere her på recordere.dk har spottet at der er udkommet en ny tjeneste til Sonos musiksystem.

Annonce:

Det er DR der nu integrerer direkte med Sonos, med både radiokanaler og podcasts.

Hidtil har adgangen til at lytte på DR-kanalerne været gennem radiotjenesten TuneIn, men nu har DR fået lavet sin egen Sonos-integration.

Den fungerer ligesom andre musik-tjenester, hvor du kan tilføje ‘DR Radio’ som en ny musiktjeneste, og så har du adgang til både radiokanaler og podcasts.

Med integrationen kan DRs indhold også findes frem via søgefunktionen i Sonos app. Så hvis der lige savnes den seneste podcast med ‘Mads & Monopolet’ så kan den let søges frem.

Lydkvaliteten er i top, både på radio-kanaler og Podcasts. Vær opmærksom på at app’en lige nu er markeret som “preview”, og at DR og Sonos derfor stadig kan ændre den.

Emnet debateres i recordere.dk forum her.

 

Galleri

Sådan ser DR ud i Sonos app.

 

Tilgængelighed

Tilføj ‘DR Radio’ som ny musiktjeneste i Sonos app.

Det kan være den gemmer sig under ‘Sonos Labs’ i tilgængelige tjenester.

Bemærk at det er en preview-udgave (beta).

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.