Forside Indhold og distribution Spil nyheder

Ingen PlayStation: Sony dropper den store E3 spillemesse

-

Sony har valgt at trække sig fra næste års store spillemesse E3.

Electronic Entertainment Expo, forkortet E3, er en årlig messe for spil der afholdes i Los Angeles hver juni.

Det har ofte været her vi har fået et første kig på nye produkter og en gennemgang af spil på vej.

Derfor har såvel Sony som Microsoft også været tilstede på messen, med pressemøder, demoer og udstilling.

Men nu har Sony valgt at droppe E3. Så næste år i juni må den store spillemesse undværet den populære spillekonsol, PlayStation. Det skriver GameInformer som har fået det bekræftet hos Sony.

“Efterhånden som branchen udvikler sig, fortsætter Sony Interactive Entertainment med at søge efter opfindsomme muligheder for at engagere vores community”, udtaler Sony til GameInformer og fortsætter:

“PlayStation-fans betyder hele verden for os, og vi vil altid innovere, tænke anderledes og eksperimentere med nye måder at glæde gamers på. Som følge heraf har vi besluttet ikke at deltage i E3 i 2019”.

De forklarer at de udforsker både nye og velkendte muligheder for at engagere deres gaming-community i 2019.

Annonce