Forside * Featured

Ny filmaftale: Pirat-streaming og -download skal bekæmpes

-
Foto: Shutterstock.com. Illustration: recordere.dk

Regeringen vil bekæmpe piratstreaming og piratkopiering gennem en ny forbrugerkampagne og en styrket politiindsats

“Ulovlig download og streaming af film er en alvorlig udfordring i branchen, og piratkopiering er med til at begrænse mulighederne for at finansiere skabelsen af nye film”, lyder det i den nye filmaftale gældende for 2019-2023.

Regeringen lægger derfor vægt på en effektiv håndhævelse af krænkelser af ophavsrettigheder på internettet.

Annonce:

Det betyder at Kulturministeriet nu har afsat i alt 3 mio. kr. til at videreudvikle ‘Share With Care’-platformen, som har til formål at gøre internettet mere lovligt ved at flytte brugerne fra ulovlige til lovlige tjenester og ved at oplyse om de skadelige effekter af piratkopiering.

Der lægges vægt på, at det fremtidige arbejde fortsætter med at være et samarbejde mellem Kulturministeriet og private aktører fra internettets værdikæde, herunder i forhold til tilvejebringelse af ekstern finansiering.

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) har nedsat en specialiseret enhed for Intellectual Property Rights (IPR).

Det betyder at der ved siden af oplysningskampagner mod filmpirater også vil være en forstærket politiindsats mod bl.a. ulovlig download og streaming af film.

Justitsministeren og kulturministeren vil i aftaleperioden afholde et årligt møde med aftalekredsen og orientere om resultaterne af politiets og anklagemyndighedens indsats mod krænkelser af immaterielle rettigheder, som det hedder når ophavsrettigheder krænkes.

 

Se også

Vækstteam: Stram kursen over for ulovlig streaming og piratkopiering

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.