Forside Detail

Pristjeneste: Dette ventes at hitte på Black Friday

-
Tekst: Shutterstock.com. Illustration: recordere.dk

Black Friday nærmer sig. Ved midnat til 23. november går startskuddet til årets største shoppingdag.

Pristjenesten PriceRunner forventer at Black Friday i år vil give rekordsalg med en stigning på 20% i forhold til sidste år.

Men set i bakspejlet er det ikke det samme vi efterspørger af gode tilbud denne dag. Sidste år søgte Københavnerne efter PlayStation 4 konsoller og mobiltelefoner, mens jyderne dengang hellere ville have en Saphe trafikalarm end en ny mobiltelefon.

Københavnerne markerede sig også som de flittigste til at søge ‘Black Friday’-tilbud sidste år.

“Københavnerne gik i langt højere grad end resten af landet på storudsalg på den store udsalgsdag Black Friday i 2017. Knapt halvdelen af den samlede trafik på www.pricerunner.dk Black Friday var fra københavnske forbrugere, og vi forventer at vi igen i år vil se det samme mønster på Black Friday”, fortæller Martin Andersen, direktør for Pricerunner.

Det er især de 25 til 50-årige, der jagter de gode Black Friday tilbud, og ifølge brugerne på PriceRunner er det et godt Black Friday tilbud hvis der er en rabat på 50% eller mere.

Analyseselskabet Kantar Sifo har lavet en undersøgelse for Pricerunner der viser at 7 ud af 10 online-butikker vil deltage i Black Friday i år. Det er en stigning på 12% i forhold til sidste år.

 

Hit i år til Black Friday

Pricerunner vurderer at disse områder vil ligge højt under Black Friday i år:

  1. Gaming udstyr
  2. Mobiltelefoner
  3. Hovedtelefoner

Men også anden elektronik som TV og computere ventes at sælge godt den dag. Smarthøjttalerne, som dem fra Google Home, kan også gå hen og overraske i år, nu hvor de er på dansk.

 

Se også

Black Friday: De bedste tilbud

Black Friday: Oversigt over forhandlere

Elektronikkæder tyvstarter Black Friday kl. 21

Mænd handler elektronik på Black Friday

 

Top 10 populære Black Friday produkter i 2017

– Playstation 4 slim 500 gb
– Samsung S8
– Playstation 4 Pro 1 TB
– Sonos Play 1
– iPhone 8 64 GB
– Nintendo Switch Grey
– iPhone 7 32 GB
– Bose Quiet Comfort 35
– iPhone SE 32 GB
– Chromecast 2

Kilde: Pricerunner

 

Annonce