Forside Nyheder

Høj streaming af DR julekalender

-

Børnene streamede julekalenderen ‘Theo & den magiske talisman’ i stor stil.

Børn er hurtige til at adoptere ny teknologi, og det bekræftes af de seneste streamingtal fra DR.

De 24 afsnit af årets julekalender på DR1 og DRTV, Theo & den magiske talisman, er i gennemsnit blevet streamet 290.000 via streamingtjenesten DRTV. Det fortæller DR Medieforskning.

Den høje streaming er 120.000 flere per afsnit af dette års julekalender, sammenlignet med sidste års julekalender (Snefald).

Dermed er det næsten hver 3. seer der streamende årets julekalender-serie, i stedet for at se den på direkte tv (flow tv).

I gennemsnit blev de 24 afsnit set af 964.000 på tværs af både flow-tv og streaming.

 

Annonce