Forside Indhold og distribution Biograf

IMAX på tilbagetog med VR

-
Foto: Zeiss. Illustration: recordere.dk
Foto: Zeiss. Illustration: recordere.dk

Først var det 3D som IMAX mistede interessen for, og nu kan VR være på vej ud også.

Sidste år meddelte IMAX at biografgængerne havde mistet interessen for 3D, hvorfor der ville komme færre 3D-film i deres biografer fremover.

Nu ser det ud til at IMAX-kunderne også svigter VR (Virtual Reality).

For 2 år siden annoncerede IMAX at investorer stod klar med 50 millioner til at udvikle Virtual Reality-koncepter sammen med biografkæden.

IMAX var allerede i gang med særlige VR-“arkader” i forbindelse med biografer i USA og Storbritanien. Som en spillehal i gamle dage, nu med VR-briller i stedet. Pengene fra investorerne skulle hjælpe det projekt ud over stepperne.

 

VR på retur

Men nu er IMAX på tilbagetog. Europas eneste IMAX VR-center lukker nu. Det skriver magasinet Variety.

IMAX VR at Odeon, som stedet hed, lå i Manchester i Storbritanien. Her kunne gæster spille VR-spil som ‘Raw Data’, ‘Star Wars: Droid Repair Bay’ og ‘Archangel’.

Lukningen i Europa følger lukningen af tilsvarende VR-centre i New York i juni, Shanghai i juli og endnu et i New York i oktober.

IMAX ledelse har fortalt investorer at de ikke forventer nye investeringer i VR i 2019.

I sommers meddelte Microsoft at de også har droppet planerne om VR i Xbox, mens Sony fortsat holder fast i deres PlayStation VR.

 

Annonce