Forside Nyheder

LG patentansøgning: TV i biografformat hvor højttalerne skifter billedformat

-
Højttalerne masker billedet af. Fotos: WIPO Haag. Illustration: recordere.dk

En patentansøgning fra LG viser et TV i biografformat hvor billedformatet kan maskes af med bevægelige højttalere.

En patentansøgning fra LG er spottet hos patentkontoret WIPO i Haag, Holland, af magasinet LetsGoDigital.

Ansøgningen, der blev indgivet i maj i år, viser et TV i tilnærmet biografformat 21:9, hvor højttalerne er mest til at maske billedformatet af.

Højttalerne kan glide frem og tilbage og være med til at undgå de sorte bånd i siden af billedet. Ved 21:9 glider de helt ud i kanten af skærmsiderne.

Herfra kan de glide ind og maske af for hhv. 16:9 eller 4:3 også – eller parkere i samme side for et anderledes design.

 

Højttalerne parkeret i højre side. Foto: WIPO Haag

 

Ideen leder tankere hen på et B&O-produkt, som B&O ikke selv laver dem mere, efter at de har droppet egne TV.

Patentansøgningen nævner ikke noget om hvilken type TV der anvendes.

Det kunne være et patent tiltænkt LGs indtog indenfor MicroLED-baserede TV. Noget som de, ligesom Samsung m.fl, arbejder på at få ned i mere regulære tv-størrelser. Men OLED eller LCD vil også kunne anvendes.

Men hvorvidt dette ender med et produkt på markedet må vi afvente at se.

 

 

Annonce