Forside Produkter Mobil

3LikeHome: 4 nye lande og 99% feriedækning

-

3 udvider 3LikeHome med 4 nye lande og dækker nu 99% af danskernes feriedestinationer.

Nu er der kommet 4 nye lande til 3LikeHome, der er teleselskabet 3s abonnement med tilknyttet udlands-telefoni – og data.

De nye lande er Vietnam, Malaysia, Sydkorea og Taiwan.

Ambitionen er at gøre hele verden til en ‘roamingfri zone’, eller rettere: Der roames fortsat men uden ekstra omkostninger ved brug af mobilen indenfor de fastsatte grænser.

3 fortæller at med den tilføjelse der dækker de nu 99% af de lande, som danskerne rejser til.

“Målet er, at kunderne skal have ultimativ frihed og nyde hele verden roamingfrit. Det er en stor ambition, som tager tid at nå. Men vi nærmer os støt og tager naturligvis først de lande, hvor flest danskere kommer”, fortæller David Elsass, der er direktør for privatmarkedet hos 3, og fortsætter:

“Vi er nu nået op på 99% af de lande, som kunderne rejser til, så vi er ret godt på vej”.

3LikeHome dækker nu 63 lande.

 

Om 3LikeHome

– 3 droppede som de første roamingafgifterne i 2014, hvor teleselskabet lancerede 3LikeHome i seks lande
– 3LikeHome dækker i dag 63 lande
– 3LikeHome er inkluderet i alle Fri Tale- og bredbåndsabonnementer for privatkunder samt en række erhvervsabonnementer hos 3

3LikeHome dækker

– Trafik på alle netværk i de pågældende lande, ikke kun 3’s netværk
– Modtagelse af kald og opkald til danske og lokale numre
SMS/MMS til danske numre og til lokale numre
– Op til 20 GB data i op til 30 dage af gangen. Data forbruges fra den datamængde, der er inkluderet i kundens abonnement
– Opkald til udenlandske numre uden for det land, man befinder sig i, koster almindelig udlandstakst.

Kilde: 3

 

Annonce