Forside Produkter Computere

MINI-TEST: Samsung 970 EVO Plus SSD

-

Samsung er den ukronede konge når det gælder SSD diske, uanset om det er SATA eller eller M.2 NVMe porten der bruges. Vi har testet den nye Samsung 970 EVO Plus SSD

Lad os lige få alt det tekniske overstået først. Samsung er klar med næste generation af deres populære SSD serie. Serien hedder Samsung SSD 970 EVO Plus, og har den nyeste 3-bit MLC V-NAND teknologi, og kommer samtidigt med en opdateret intern Phoenix controller, er er designet med performance til gamere, og andre PC brugere med store ydelsesbehov.

Oven i høj ydelse kommer Samsung SSD 970 EVO Plus med SED (Selv-krypterende drev teknologi), der gør at SSD’en har sin egen AES 256-bit hardware kryptering direkte indbygget. Det gør at brugerens data er godt beskyttet og beskyttelsen er godkendt af TCG Opal og Encrypted Drive-IEEE1667 standarderne.

 

Udpakning og installation

Samsung SSD 970 EVO Plus kommer i en lille kasse, derudover SSD disken indeholder en meget kort installationsmanual.

Vi installerede den i min egen PC, der har et ASUS PRIME Z370-P motherboard, der har plads til to M.2 NVMe SSD’er. Jeg har selv allerede en 512GB Samsung EVO 960 M.2 SSD installeret, samt en 2TB Samsung EVO 860 SATA SSD også. Det gør at vi senere kan lave en reel test på forskellen på de forskellige modeller og generationer.

Installationen tog 5 minutter, og så skulle den lille nye så bare stå testen.

 

Ydelse

Efter installation blev SSD’en formateret med NTFS, og så var det bare at teste. Vi testede med CrystalDiskMark, og vi kørte samme test på de tre forskellige drev. Ikke overraskende kom Samsung 970 EVO Plus klart i front. Det skal lige understreges at vi godt ved at en SATA og en M.2 NVMe SSD ikke kan sammenlignes, da SATA portens hastighed er meget langsommere, men da mange stadig køber SATA SSD’er, synes vi det er vigtigt at den også er med i oversigten.

På nedenstående grafer kan man se forskellen på de forskellige SSD modeller og teknologier. Igennem flere tests leverede Samsung 970 EVO Plus mere end 3.500 MB/s ved sekventiel læsning og ca. 2.850 MB/s ved skrivning. Den nederste graf er Samsung 970 EVO Plus.

 

Samsung 860 EVO SATA – Performance

 

Samsung 960 EVO M.2 NVMe – Performance

 

Samsung 970 EVO Plus M.2 NVMe – Performance

 

Jeg testede også 970 Evo Plus mod 960 Evo med Windows 10 som bootdisk, og der var der mellem 1-2 sekunders forskel på de to modeller til 970’s fordel. På 960 EVO M.2. tog det ca. 7 sekunder og på 970’eren 5-6.

Konklusion

Samsung fortsætter med at levere høj ydelse på deres SSD familier, og Samsung 970 EVO Plus leverer høj ydelse uanset om man skal bruge den til gaming eller til f.eks. videoredigering.

Personligt sværger jeg til Samsung SSD’er uanset om det er M.2 NVMe , SATA eller eksterne drev, og den holdning ændres ikke af introduktionen af den nye familie. Tværtimod.

Prisforskellen mellem 960 og 970 EVO Plus er ikke stor, så har man et stort ydelses-behov, så bør man vælge 970 EVO Plus, men har man ikke behov for toppen af poppen, så kan man spare 500 kr. på 960’eren for en 1TB model.

Priser og levering

Samsung leveres 970 EVO Plus fra start i 3 størrelser 250GB, 500GB og 1TB, men til april kommer der også en 2TB version. Prisen på 2TB version er endnu ikke offentliggjort.

  • Samsung 970 EVO Plus MZ-V7S250BW (250 GB) – Pris: 899 DKK
  • Samsung 970 EVO Plus MZ-V7S500BW (500 GB) – Pris: 1.199 DKK
  • Samsung 970 EVO Plus MZ-V7S1T0BW (1 TB) – Pris: 2.199 DKK

 

Specifikationer

Category 970 EVO Plus 970 EVO
Interface PCIe Gen 3.0 x4, NVMe 1.3 PCIe Gen 3.0 x4, NVMe 1.3
Formfaktor M.2 (2280) M.2 (2280)
Lagringsplads Samsung 9x-layer V-NAND 3-bit MLC Samsung 64-layer V-NAND 3-bit MLC
Controller Samsung Phoenix Controller Samsung Phoenix Controller
Hukommelse 2GB LPDDR4 DRAM (2TB) 1GB LPDDR4 DRAM (1TB) 512MB LPDDR4 DRAM (250/500GB) 2GB LPDDR4 DRAM (2TB) 1GB LPDDR4 DRAM (1TB) 512MB LPDDR4 DRAM (250GB/500GB)
Kapacitet[5] 2TB, 1TB, 500GB, 250GB 2TB, 1TB, 500GB, 250GB
Seq Læse-/Skrivehastighed Max 3,500/3,300 MB/s Max 3,500/2,500 MB/s
Ran Læs-/Skrivehastighed(QD32) Max 620,000/560,000 IOPS Max 500,000/480,000 IOPS
Management software Samsung Magician Software Samsung Magician Software
Datakryptering Class 0 (AES 256), TCG/Opal v2.0, MS eDrive (IEEE1667) Class 0 (AES 256), TCG/Opal v2.0, MS eDrive (IEEE1667)
Totalt Skrevne Bytes 1,200TB (2TB) 600TB (1TB) 300TB (500GB)150TB (250GB) 1,200TB (2TB) 600TB (1TB) 300TB (500GB)150TB (250GB)
Garanti6 Fem (5) års begrænset garanti Fem (5) års begrænset garanti
Annonce