Forside Indhold og distribution Film

Samsung ude: Er 4K UHD Blu-ray på vej i graven?

-

En stor spiller trækker sig: Samsung har droppet at lave flere 4k UHD Blu-ray-afspillere.

Den store elektronikproducent Samsung har været del af DVD- og Blu-ray markedet i årevis, med afspillere, udvikling af HDR10+ mm.

Men nu trækker Samsung sig ud af markedet for 4K UHD Blu-ray-afspillere. Rygterne var løbet forud, men nu har Samsung selv bekræftet deres exit overfor Forbes-blogger John Archer.

Dermed følger Samsung efter Oppo og dropper produkter til Blu-ray-markedet. Forbes fik ikke svar på årsagen.

Der var oprindelig planlagt én 4K UHD Blu-ray-afspiller fra dem i år, en model der nu er droppet. Som årsag gættes på at Samsung nok har vurderet det marked for lille.

Dette i samme år som købere af Samsung TV får adgang til 4K filmstreaming via Apple iTunes. Et tilbud deres tv-kunder vil have eksklusivt i 3 måneder.

Men uanset årsag så er det ikke nogen god nyhed for Blu-ray-markedet at en så stor spiller indenfor elektronikprodukterne trækker sig ud.

Samsungs exit betyder dog ikke at fans af 4K UHD Blu-ray sådan lige mister muligheder for at købe nye afspillere. Andre producenter som LG, Sony, Panasonic og Cambridge Audio er fortsat på markedet med afspillere til formatet.

 

Annonce