Forside * Featured

Dit næste Samsung TV kan blive trådløst

-
Et Samsung TV helt uden kabler på væggen kan snart blive virkelighed

Nyt Samsung patent beskriver hvordan fladskærmen kan gøres helt trådløs.

Samsung TV helt uden kabler i skærmdelen kan snart blive virkelighed. Det viser et nyt Samsung patent som det hollandske magasin LetsGoDigital har spottet.

Patentansøgningen, der blev indgivet i marts sidste år og offentliggjort i sidste uge, viser hvordan et TV kan fungere helt uden kabler i skærmdelen. I stedet overføres både power og signaler trådløst, fra en boks placeret nedenfor TV’et. En boks der formentlig også fungerer som tilslutning for kilder til TV’et.

Annonce:

Samsung har i flere år arbejdet på TV-modeller hvor kablet mellem tilslutningsboksen og TV’et er så lidt synligt som muligt, senest med et fladkabel som på billedet overfor, men nu arbejder de altså på helt at kunne droppe det synlige kabel på væggen.

 

Illustration fra Samsung patent

 

Men da trådløs strøm ikke kan sendes over større afstande, så slipper man ikke for at have en soundbar/kasse stående under det trådløse TV. Så den trådløse del skal nok mere ses som et designmæssigt valg, for dem der gerne vil slippe for kablet på væggen.

 

Illustration fra Samsung patent

 

Hvornår vi vil se de første trådløse Samsung TV kan kun blive et gæt, men da Samsung lancerede deres første 8K TV på IFA-udstillingen i september sidste år, så kan det være vi får verdens første trådløse 8K TV at se på dette års IFA-udstilling.

Det kan også være at de venter til CES-udstillingen til januar med at lancere det blikfang som det vil være at udkomme med trådløse TV.

Det nye Samsung patent kan ses her

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.