Forside * Featured

Netflix tester shuffle play

-

Netflix tester ny funktion: Se et tilfældigt serieafsnit.

Du kender det sikkert: TV-seriens mange sæsoner er allerede set indtil flere gange, og du orker næsten ikke at begynde forfra. Men lige et par afsnit kunne være godt.

Annonce:

Nu er Netflix begyndt at teste tilfældig afspilning af serie-afsnit. Det skriver Android Police efter et tip fra en læser.

Det svarer lidt til en shuffle-funktion indenfor musikstreaming. Ud af denne mængde afsnit, så find et helt tilfældigt og afspil det.

Ved serieafspilning er der også dukket en ny knap op: Random Episode = Afspil et tilfældigt afsnit.

Det du’r selvfølgelig ikke så godt til en dramaserie der helst skal afspilles i kronologisk orden af hensyn til handlingen. Men til en komedieserie som f.eks. Venner eller Modern Family, hvor handlingen i de fleste afsnit afsluttes indenfor hvert afsnit, der vil det fungere.

Netflix tester af og til nye funktioner for en udvalgt skare af brugere, for at se hvad der fungerer godt, så derfor kan vi endnu ikke sige om dette kommer til alle. Men umiddelbart lyder det da som en brugbar mulighed der kan forny oplevelsen af streamingen.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.