Forside Indhold og distribution Film

Avis: Star Wars og Bond studie udlejer plads til Netflix

-
Pinewood Studios er bl.a. kendt for James Bond og Star Wars film. Foto: recordere.dk

Netflix rykker ind i berømt filmstudie hvor de angiveligt lejer 1/3 af studiets faciliteter.

Netflix er på vej til at få sit eget permanente filmstudie. Det skriver flere britiske aviser, deriblandt The Telegraph og The Guardian.

Den amerikanske streamingtjeneste har angiveligt længe været lun på Pinewood Studios, der er Storbritaniens største film- og tv-studie, beliggende i Buckinghamshire udenfor London.

Sidste år var der rygter fremme om at Netflix forhandlede med Pinewood Studios, og det er den aftale der nu er faldet på plads, ifølge britiske medier.

Netflix skal have fået en aftale i hus om at leje en tredjedel af området, cirka 14.000 kvm. Industrieksperter vurderer at Netflix nok har tegnet en 10-årig aftale, med mulighed for at afbryde samarbejdet efter 5 år.

Pinewood Studios er en filmby der, udover tv- og film-studier, er hjemsted for en række firmaer indenfor film- og tv-branchen. Studiet er kendt som der hvor James Bond og Star Wars filmene indspilles.

Med lejemålet får Netflix et fast sted til at indspille tv-serier og film.

 

Pinewood Studios område ved Buckinghamshire, UK. Foto: Pinewoodgroup.com

 

Annonce