Forside * Nyheder

Huawei lancerer billig Airpods-konkurrent

-

Freebuds Lite er Huaweis seneste høretelefoner til i “Airpods-klassen”.

Huawei lancerer Freebuds Lite, nye øretelefoner i “Airpods-klassen” der både er in-ear og “out-ear”.

Annonce:

De beskrives til at have fyldig lyd, solid batteritid og en personlig assistent.

“Ligesom med smartphones handler det her om at optimere oplevelsen for brugeren ved at udnytte de fremmeste teknologiske muligheder optimalt. Det er lykkedes med Freebuds Lite, der med en unik lydoplevelse og en flot batteritid forbedrer brugernes oplevelse markant”, fortæller Marie Dam Feldborg, Head of Marketing & Communication i Huawei Danmark.

Freebuds Lite har 12 timers spilletid med opladnings-etuiet, og blot 15 minutters opladning giver 90 minutters brug.

Med øretelefonerne følger også en miniassistent. Et tap med fingeren på højre earbud er nok til at aktivere din nye hjælper, der på din forespørgsel kan ringe op til din bedste ven eller hjælpe dig i retning af stedet, I skal mødes.

“Med Freebuds Lite har vi gjort det endnu nemmere at få mest muligt ud af de utrolige muligheder, vi har liggende i lommen. En finger på øret er alt, hvad der kræves, for at du får adgang til informationssøgning og vejledning i hverdagen”, lyder det fra Marie Dam Feldborg.

Indbygget i de nye høretelefoner er også en lille sensor, der automatisk pauser musikken, når du tager en af dine earplugs ud.

Huawei Freebuds Lite kommer i sort og hvid finish.

 

Galleri

 

Pris og tilgængelighed

Huawei Freebuds Lite koster kr. 999,-

Sælges fra 20. maj.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.