Forside * Featured

Rapport: Apple arbejder på iPad der kan foldes

-
Illustrationen er et koncept med en sammenfoldelig skærm i en MacBook af Luna Display

Rygte: Apple arbejder på en sammenfoldelig iPad der kommer på markedet til næste år.

IHS Markit, der samler informationer om markedsudvikling, fortæller i en ny rapport at Apple arbejder på deres egen sammenfoldelige skærm. Det skriver Economic Daily News.

Men det er ikke i en iPhone, derimod i en iPad. Så ingen direkte konkurrent til Samsung Galaxy Fold eller Huawei Mate X smartphones, der begge ventes på markedet i år.

Annonce:

Apples sammenfoldelige iPad er, ifølge rygterne, da heller ikke sat til at udkomme i år, men først til næste år. Måske lanceres den på Apples event i foråret. Et event der ofte har handlet om iPads.

Det er ikke nogen detaljer om hvordan den folder ind og ud. Om det er en lille enhed der folder ud til en iPad med stor skærm, eller om det mere er som en laptop, hvor keyboard er erstattet af en skærm, som på Luna Displays konceptbillede ovenfor.

Den ny iPad skulle, i følge analytikerne, også være forberedt til 5G mobildata, og kan dermed blive første enhed fra Apple med 5G ombord.

Efter at designer Jony Ive havde sagt farvel til Apple, der har topchef Tom Cook været ude og rose det nye designteam, og i den forbindelse fortalt (via BGR) at de lige nu arbejder på produkter vi vil falde på halen over (products that will blow you away). Denne sammenfoldelige tablet kunne være et af dem.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.