Forside Produkter HiFi & Surround

Læk: Her er Sonos Move

-
Sonos Move. Foto via Winfuture.de

Sonos Move er en batteridrevet højttaler ‘to go’ med både Sonos WiFi og Bluetooth ombord.

Nu lækker der flere informationer og billeder af Sonos næste højttaler. En batteridrevet sag der kan tages med på farten, og navnet skulle være:

  • Sonos Move

Det er magasinet Winfuture.de der har fået fat i flere oplysninger og produktbilleder af nyheden.

Den nye Sonos-højttaler er bærbar, batteridrevet og trådløs. Der medfølger en dockingstation til opladning, men den kan også oplades via USB-C på farten.

Dens primære rolle er streaming via WiFi (standard Sonos). Men det er også Bluetooth Low Energy indbygget, som giver mulighed for at streame via Bluetooth til højttaleren.

 

Sonos Move. Foto via Winfuture.de

 

Bluetooth er en primært en funktion til brug udenfor hjemmet, hvor højttaleren er udenfor rækkevidde fra et Sonos musiksystem.

Der skiftes med en knap bagpå, om den er Sonos via WiFi eller Bluetooth.

Når den indgår i et Sonos musiksystem kan den betjenes via Sonos app, hvor der som noget nyt også vises en batteriindikator.

 

Sonos Move. Foto via Winfuture.de

Bagpå er der et indhak som kan fungere som hank når højttaleren skal bæres.

 

Sonos Move. Foto via Winfuture.de

Der understøttes Apple Airplay 2.

 

Sonos Move. Foto via Winfuture.de
Sonos Move. Foto via Winfuture.de

 

En lysdiode på toppen kan vise om højttaleren er forbundet eller om den snart skal til opladning.

 

Sonos Move. Foto via Winfuture.de

 

Auto Trueplay

Med den ny højttaler vil Sonos også introducere en nyudviklet funktion kaldet ‘Auto Trueplay’.

Den almindelige Trueplay kalibrerer en højttaler til en fast position, og justerer lydniveauer og EQ efter højttalerens placering i rummet. Her benyttes Sonos app på en smartphone til målingerne.

Den nye ‘Auto Trueplay’ vil løbende kunne justere højttalerens lyd. Højttaleren detekterer selv at den er flyttet, og foretager derefter selv en ny kalibrering, hvor der benyttes højttalerens mikrofon(er) til det, uden hjælp fra en smartphone.

 

Sonos Move. Foto via Winfuture.de
Sonos Move. Foto via Winfuture.de

Pris og tilgængelighed

Pris og tilgængelighed på Sonos Move kendes endnu ikke.

Sonos ventes at vise nyheden frem i forbindelse med et event i næste måned. Det er i Berlin samtidig med IFA-udstillingen.

 

Følg IFA i Berlin på recordere.dk
Internationale Funk-Ausstellung Berlin, eller mere mundret kaldet IFA, er en af verdens ældste og førende elektronikmesser. Her besøger over en kvart million interesserede og over 6000 journalister den ugelange messe i Berlin, der oftest ligger i September.
Recordere.dk deltager på IFA i Berlin, og du kan følge vores dækning af europas største messe for AV-elektronik i vores IFA-sektion.

 

Annonce