Forside * Featured

Ny Philips OLED topmodel

-

Philips OLED984 er ny topmodel med Dolby Vision, Dolby Atmos, HDR10+ og lyd fra Bowers & Wilkins

På IFA-udstillingen lancerer Philips en ny OLED TV topmodel kaldet OLED984.

Annonce:

Lyden leveres af Bowers & Wilkins. Soundbaren er et 3-kanals system (3.0) med venstre, center og højre kanal. Ønskes mere bund i lyden er der tilslutning for en subwoofer.

Der understøttes dekodning af Dolby Atmos og på HDR-siden understøttes både Dolby Vision og HDR10+.

TV’et er 65″ og designet så højttaleren “svæver” når det står på foden, og der er Ambilight på alle fire sider.

Et Ambilight, der udover at forstærke hvad der sker på skærmen, også kan integrere med Philips Hue, musik, spil samt sprede hyggen med en særlig ‘lounge-mode’ samt muligheden for at ‘blende’ ind med farverne på væggen.

 

 

Der er Android TV ombord i version 9 (Android TV P) og billedmotoren er Philips seneste P5 Pro Picture Engine. Af farver klarer TV’et 99% af DCI/P3 udvidet farverum.

Tilslut en disk til USB og der kan pauses TV eller optages udsendelser. Der er dobbelt tuner i, så der kan ses et tv-program mens der optages et andet.

Af tunere understøttes alt: DVB-T/T2/T2-HD/C/S/S2 med dekodning af MPEG2, MPEG4 og HEVC.

 

 

Der er 4 stk. HDMI-indgange, alle med ARC (returkanal for lyd) og alle med HDCP 2.2.

Der er 2 USB-indgange og en analog component indgang (YPrPb).

Der er audio stereo indgang og digital optisk udgang (toslink) samt udgang for kablet hovedtelefon.

På den trådløse side understøttes WiFi dual band og Bluetooth i version 4.2.

 

 

 

Pris og tilgængelighed

Pris og tilgængelighed kendes ikke endnu.

 

 

Følg IFA i Berlin på recordere.dk
Internationale Funk-Ausstellung Berlin, eller mere mundret kaldet IFA, er en af verdens ældste og førende elektronikmesser. Her besøger over en kvart million interesserede og over 6000 journalister den ugelange messe i Berlin, der oftest ligger i September.
Recordere.dk deltager på IFA i Berlin, og du kan følge vores dækning af europas største messe for AV-elektronik i vores IFA-sektion.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.