Forside * Featured

Apple TV+ kommer 1. november til 39 kr/måned

-

Apple er klar med deres Apple TV+ service i mere end 100 lande, og med eget originalt indhold.

Indtil nu har de haft mere end 100 mio. visninger på deres trailere til deres programmer som de lancerer nu.

Annonce:

Der kommer flere nye serier og en af de nyeste er SEE som har stjernen fra Aquaman Jason Namakaeha Momoa i hovedrollen. Det er en sci-fi serie, der foregår nogle hundrede år ud i fremtiden.

 

Eksklusive originaludgivelser

Disse Apple TV+ Originals fra verdens mest hyldede kreative kunstnere får debut på appen Apple TV den 1. november:

“See,” er et episk drama med Jason Momoa og Alfre Woodard, der foregår 600 år ude i fremtiden, efter en virus har reduceret menneskeracen kraftigt og gjort den overlevende befolkning blind. Alle menneskene har mistet synet og må tilpasse sig og finde nye måder at overleve på.

 

 

“The Morning Show” er en nådesløs dramaserie med Reese Witherspoon og Jennifer Aniston, der også er de ledende producere, samt Steve Carell, og skildrer verdens morgennyheder og egoet, ambitionerne og den tåbelige søgen efter magt hos de personer, som hjælper Amerika med at vågne om morgenen.

 

 

“Dickinson” er en mørk komedieserie om årene fra barn til voksen og skildrer de begrænsninger, som samfundet, ens køn og familie har, set gennem den unge rebelske digter Emily Dickinsons øjne.

 

 

“For All Mankind” er en ny serie fra Ronald D. Moore, der skildrer, hvad der kan ske, hvis det globale rumkapløb aldrig slutter, og rumprogrammet forbliver centralt for amerikansk kulturs håb og drømme.

 

 

“Helpsters” er en ny børneserie fra producenterne af “Sesame Street” med Cody og et team af livlige monstre, som elsker at være med til at løse problemer. Det begynder med en plan.

“Nuser i rummet” er en ny originalserie fra Peanuts Worldwide og DHX Media, der tager seerne med på en rejse med Nuser, når han forfølger sin drøm om at blive astronaut. I fællesskab tager Nuser, Søren Brun og Radiserne kommandoen over den internationale rumstation og udforsker månen og længere væk.

“Spøgelsesforfatteren” er en genopfindelse af den elskede originalserie og følger fire børn, som er blevet bragt sammen af et mystisk spøgelse i en nærliggende boghandel, og som må forene deres kræfter for at befri fiktive personer i litterære værker.

“The Elephant Queen” er en anmelderrost dokumentarfilm og et biografisk kærlighedsbrev til en dyreart, der er ved at være uddø, og følger en majestætisk, gammel hunelefant og hendes flok på en episk livsrejse med tab og hjemkomst.

Oprah Winfrey samler verdens mest fængslende forfattere til en fælles snak i forbindelse med hendes projekt om et livligt, globalt bogklubforum og andre projekter, der skal knytte folk sammen verden over for at skabe positiv ændring på en meningsfuld måde.

Hver måned bliver der tilføjet flere Apple TV+ Originals til appen Apple TV, bl.a.:

“Servant” er en ny psykologisk thriller fra M. Night Shyamalan, der følger et par fra Philadelphia, der er i sorg, efter en ubeskrivelig tragedie har slået revner i deres ægteskab og åbnet døren i deres hjem for en mystisk kraft.

“Truth Be Told” er en gribende ny serie med Academy Award-vinderen Octavia Spencer og Emmy Award-vinderen Aaron Paul, der skildrer Amerikas besættelse af ægte krimi-podcasts og sætter fokus på presserende bekymringer om privatlivets fred, medier og race.

“Little America” er inspireret at de sande historier i Epic Magazine og skildrer på levende vis sjove, romantiske, dybfølte, inspirerende og overraskende historier om immigranter i Amerika.

“The Banker” er en featurefilm, der er inspireret af en sand historie, med Anthony Mackie og Samuel L. Jackson som to afroamerikanske iværksættere, som forsøger at klare de racemæssige begrænsninger i 1950’erne og i stilhed yder boliglån til det afroamerikanske samfund i Jim Crows Texas. Nia Long og Nicholas Hoult er også blandt de medvirkende.

“Hala” er en featurefilm og officielt udvalgt af Sundance Film Festival 2019 og Toronto International Film Festival 2019, og følger en sidste års gymnasieelevs kamp for skabe en balance mellem det at være en teenager fra forstæderne og hendes traditionelle muslimske opdragelse.

Abonnenter kan se Apple TV+ Originals både online og offline, uden reklamer og on-demand, på appen Apple TV, som er forudinstalleret på iPhone, iPad, Apple TV og iPod touch og snart på Mac med macOS Catalina.

Appen Apple TV er også tilgængelig på udvalgte Samsung smart -TV’er og kommer på Amazon Fire TV-, LG-, Roku-, Sony- og VIZIO-platforme i fremtiden. Kunder kan også tilmelde sig og se Apple TV+ Originals på nettet på tv.apple.com.

 

Pris og tilgængelighed

Apple TV+ koster kr. 39/måned.

Det er 7 dages prøveperiode.

Ved nykøb af Apple-produkter som iPhone, iPad og Mac medfølger et års Apple TV+

Tjenesten landeres d. 1. november.

Ved premieren vil der kunne ses med fra iPhone, iPad, Apple TV 4K, Apple TV HD, Apple TV (3. generation), iPod touch og Mac., samt dette års smart tv fra Samsung.

Senere følger Apple TV+ også til Amazon Fire TV-, LG-, Roku-, Sony- og VIZIO-platforme

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.