Forside * Nyheder

HMD Global lancerer fem nye Nokia-telefoner

-
De nye HMD / Nokia telefoner

På IFA-messen i Berlin præsenterer HMD Global fem nye Nokia-telefoner. To nye smartphones, Nokia 7.2 og Nokia 6.2 og tre tilføjelser til feature phone-porteføljen med Nokia 800 Tough, Nokia 2720 Flip samt den nye underholdningstelefon Nokia 110.

HMD Global, virksomheden med eksklusiv licens til Nokias brand, lancerer fem nye Nokia-telefoner. Blandt nyhederne er to nye smartphones; Nokia 6.2 med PureDisplay og triple-kamera og Nokia 7.2, der kommer med et kraftfuldt 48MP triple-kamera med Quad Pixel-teknologi og ZEISS Optics.

HMD Global udvider også deres feature phone-portefølje med tre nye telefoner. Nokia 800 Tough er den første robuste Nokia-telefon, som sætter helt nye standarder i holdbarhed og batterilevetid. Den kommer desuden med den nyeste teknologi som Google Assistant, WhatsApp og 4G. Nokia 2720 Flip er kompakt med høj brugervenlighed takket være den integrerede AI-teknologi. Derudover lanceres underholdningstelefonen Nokia 110.

Annonce:

På IFA præsenterede HMD Global foruden de fem nyheder også deres syn på fremtidens telefoner og strategiske nøgleområder. Selskabet vil bl.a. investere i en endnu større differentiering for Nokia-telefoner inden for billede, sikkerhed, design og materialer samt forpligte sig til at levere en højkvalitets 5G-oplevelse til en overkommelig pris i 2020.

– Vi baner nu vejen for den næste fase for Nokia-telefoner og har identificeret en række strategiske investeringsområder, som skal sikre en Nokia smartphone-oplevelse af høj kvalitet for forbrugerne. Vores primære fokus er at bringe innovation ind i både 5G, sikkerhed, billeder og design, siger Ossi Korpela, Nordic Country Manager, HMD Global Oy, og fortsætter:

– Vi er meget stolte af vores knivskarpe fokus på sikkerhed på tværs produktporteføljen. HMD Global er det eneste europæiske selskab i vores kategori, der kan levere en ren Android-oplevelse med fokus på tillid og sikkerhed. Vi er det eneste brand, hvor alle telefoner har den seneste version af Android og de nyeste funktioner på tværs af prisklasser. Derudover er vi de eneste, der konsekvent leverer månedlige sikkerhedsopdateringer og holder vores løfte om at holde din telefon sikker.

Nokia 7.2

Den nye Nokia 7.2 leverer unikke billedoplevelser og enestående kvalitet. Kameraerne med ZEISS-optik sørger for skarpe og veldefinerede billeder, og PureDisplay-skærmen tilpasser sig automatisk miljøet, om man er ude eller inde. Smartphonen i det stilrene, nordiske design har to-døgns batterilevetid.

 

Nokia 7.2 (128 GB) koster DKK 2.699 og kan forudbestilles hos udvalgte forhandlere fra den 5. september.

 

Nokia 6.2

Nokia 6.2

Enestående billedoplevelse med triple-kamera Med tredobbelt kamera, PureDisplay og en million farvenuancer giver Nokia 6.2 avanceret billedteknologi i særklasse. Smartphonen i det unikke og strømlinede design byder desuden på avanceret billedbehandling og er den første smartphone i sin prisklasse med always-on HDR. Nokia 6.2 er tro mod det nordiske håndværk og har ligesom sin forgænger en batterilevetid på to døgn.

Nokia 6.2 koster DKK 1.999 og kan forudbestilles hos udvalgte forhandlere fra den 5. september

 

Nokia 800 Tough

Nokia 800 Tough

Nokia 800 er den første feature-phone fra HDM Global. Telefonen er støv- og vandtæt, designet til at fungere i selv de mest ekstreme temperaturer og kan med sit robuste holde til stort set alt. Nokia 800 Tough er til den eventyrlystne, der stadig ønsker adgang til de nyeste funktioner som Google Assistant og WhatsApp.

Nokia 800 Tough koster DKK 889 og er i handlen fra november.

 

Nokia 2720 flip

Nokia 2720 Flip – En klassiker er tilbage

Den velkendte klap-telefon er re-designet til nutidens forbruger. Med Nokia 2720 Flip får man samme kompakte design og holdbarhed – nu tilføjet de nyeste funktioner Google Assistant, Facebook og WhatsApp. Nokia 2720 Flip er en simpel telefon med pålidelig batterilevetid, og den nye version har indbygget nødknap, hvis der opstår en nødsituation, og gør det muligt at bruge Google Assistant med blot ét enkelt tryk.

Nokia 2720 Flip koster DKK 799 og er i handlen fra oktober.

 

Nokia 110

Nokia 110 – Underholdning på farten

Nokia 110 er den nyeste tilføjelse til porteføljen af feature phones. Her får man en simpel telefon med alt, hvad man behøver for at være underholdt på farten. Nokia 110 har MP3-afspiller, kamera, FM-radio og det klassiske mobilspil Snake. Den nye tilføjelse har desuden et batteri, der lader forbrugeren tale fra solopgang til solnedgang på en enkelt opladning.

Nokia 110 koster DKK 199 og er i handlen fra november.

Følg IFA i Berlin på recordere.dk
Internationale Funk-Ausstellung Berlin, eller mere mundret kaldet IFA, er en af verdens ældste og førende elektronikmesser. Her besøger over en kvart million interesserede og over 6000 journalister den ugelange messe i Berlin, der oftest ligger i September.
Recordere.dk deltager på IFA i Berlin, og du kan følge vores dækning af europas største messe for AV-elektronik i vores IFA-sektion.
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.