Forside * Nyheder

Huawei: Nova 5T smartphone lanceres i Danmark i dag

-
Huawei Nova 5T

På en presseevent i København i dag, var Huawei klar med en ny Android smartphone, og en god nyhed var at den kommer med Google services og opdateringer. Og så kommer den med 5 kameraer og en god pris.

I dag løfter Huawei sløret for sin nye satsning inden for smartphones; Huawei Nova 5T. Den nye smartphone har et stilrent design, fingertouch adgang på siden og er udstyret med fem AI kameraer, der foruden fire kameraer på mobilens bagside inkluderer et 32MP ”punch-hole” selfie-kamera på fronten. 

”Nova 5T er den oplagte smartphone for forbrugeren, der elsker at dele sit liv med venner og familie på de sociale medier. Med sine fem AI-kameraer og det raffinerede design sætter nova 5T nye standarder for, hvad man kan producere af visuelt indhold,” siger RenKe, der er direktør for Huawei Consumer Business Group i Danmark.

Annonce:

 

Kommer med Android 9 og Google Services

Nova 5T er lanceret i andre lande før den omfattende blokade mod Huawei fra USA, og derfor kan du få opdateringer og hente alle de programmer som du kender fra Google Play Store. Det er vigtigt, for det betyder at du får den fulde Android oplevelse på Nova 5T telefonen.

Den skulle kunne få Android 10 senere.

 

Femdobbelt kamera med AI-teknologi

Nova som bliver en mellem-klasse telefon når det gælder prisen, satser hårdt på kamera, og telefonen kommer med hele 5 kameraer indbygget i telefonen.

HD selfie-kameraet på forsiden skyder med sine 32 MP yderst detaljerede selfies, mens de fire kameraer på bagsiden giver mulighed for at tage ultra-vidvinkel-fotos samt makro og Bokeh fotografier (dybdefotografier) af både landskaber og close-ups. Oven i det er hovedkameraet på bagsiden på hele 48 MP.

Med nova 5T er der også rig mulighed for, udover den gængse måde at filme på, at skabe både slowmotion-videoer og timelapse videoer i høj kvalitet (960 fps).

For alle fem kameraer spiller AI-teknologi (kunstig intelligens) en væsentlig rolle. Eksempelvis hjælper AI HDR+ algoritmen dig med at tage skarpere portrætfotos med frontkameraet – selv i mørke omgivelser eller i modlys.

Master Intelligent AI identificerer også det objekt, som du retter kameraet mod, og optimerer billedet derefter. Den genkender eksempelvis en hund, et portræt, himmel, blomster og sne. Derudover sikrer AI Image Stabilization (AIS), Auto Exposure Lock (AEL) og Auto Focus Lock (AFL) generelt skarpe og detaljerede billeder. Detaljerne for de fem kameraer ser således ud:

  • 16MP, Ultra-vidvinkel-kamera, 117 grader, f/2.2
  • 48MP, Hovedkamera, 1/2” sensor, 4-in-1 Light Fusion Technology, f/1.8
  • 2MP, Bokeh Objektiv, f/2.4
  • 2MP, Makro Objektiv, f/2.4
  • 32MP, High–definition AI selfie-kamera, f/2.0, 3D Portrait Lighting

 

Kraftigt styresystem og hurtig opladning

Nova 5T drevet af den kraftfulde Kirin 980 AI-processor som blandt andet optimerer brugen af smartphonen til gaming, men som også faciliterer hurtig opladning. Desuden kommer nova 5T med en intern hukommelse på 128 GB og 6 GB RAM.

Den nye smartphone er samtidig udstyret med et 3.750 mAh-batteri, der sikrer en lang levetid, og sammen med Huaweis 22,5 W SuperCharge-teknologi kan batteriet hurtigt lades op – helt præcist klarer den nye smartphone fra Huawei en opladning til 50 pct. på ca. 30 minutter. Den kommer dog ikke med trådløs opladning.

Udover et stærkt batteri er smartphonen udstyret med den førende GPU Turbo 3.0-teknologi, der sikrer full-frame spiloplevelser og reducerer forsinkelser, når du spiller på din smartphone.

Som et ekstra tillæg har smartphonen fået en opgradering med Huaweis ’Extendable Read-Only File System’ (EROFS), der øger den gennemsnitlige hastighed og sikrer maksimal plads ved at reducere ROM-størrelsen.

 

Enkelt design i letvægtsklassen

Udover femdobbelt kamera har omdrejningspunktet for den nye smartphone været et elegant design. Den har et 6.26-tommer Huawei Punch FullView Display og vejer 174 gram takket være dens kun 7,87 millimeters tykkelse.

 

Pris og levering

Telefonen kommer til Danmark i tre farver: Crush Blue, Black og Midsummer Purple.

Nova 5T kan forudbestilles hos udvalgte danske forhandlere fra i dag den 24. oktober, og er til salg i butik fra den 4. november

Telefonen kan købes hos Elgiganten, Power, Bilka, Telia, YouSee, Telenor og Hi3G. 

Vejledende udsalgspris er 3.699 kr.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.