Forside * Featured

Julegave på DRTV: Stream Matador gratis i HD i hele december

-
Matador på DRTV

Der er godt nyt til folk der elsker den danske TV-serie Matador. Den er tilbage på DRTV, og nu i HD. Alle 24 afsnit kan ses frem til 31. december hvor de desværre forsvinder igen.

Mange steder i landet er der familier og venner, der har en tradition med at se ekstra meget til grisehandleren, Maude, Fede, Mads Skjern, hr. Schwann, Ingeborg og alle de andre i julemåneden.

Da DR’s populære dramaserie ’Matador’ består af 24 afsnit, bruger flere Lise Nørgaard og Erik Ballings serie som en slags julekalender, hvor de sammen ser et af seriens afsnit hver aften fra den 1. december og frem til jul.

Annonce:

Det får du også mulighed for i år – og skulle der være en dag, hvor du har lyst eller tid til at se et afsnit forud, er det også muligt.

Fra 1. december har DR lagt alle 24 afsnit af ’Matador’ ud på DRTV, og det betyder, at du kan se serien, lige når du vil i den kommende tid – også som julekalender.

’Matador’ har netop kunnet fejre sin 41 års fødselsdag, for det var den 11. november 1978, at første afsnit af serien gik over skærmen.

Du finder ’Matador’ på DRTV, hvor der fra den 1. december også er mulighed for at se flere tidligere DR-julekalendere, hvis du hellere vil have ’den ægte vare’. I DRTV’s juletema finder du for eksempel ’Vinterbyøster’, ‘Bamses Julerejse’ og ’Jul i Gammelby’.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.