Forside * Nyheder

Streamingtjenesten Filmlounge lukker i dag

-

To år efter den danske streamingtjeneste Filmlounge blev lanceret, har de netop meddelt at de lukker alle deres aktiviteter fra i dag. Dette på grund af deres engelske serviceudbyder umuliggør fortsættelsen.

I december 2017 åbnede en dansk streamingtjeneste, der ønskede at vise smalle film for et interesseret publikum.

“Filmlounge er et nyt tilbud til dig, som gerne vil inspireres og fascineres af gode, stærke og utrolige film. Hos Filmlounge har vi samlet de bedste film fra hele verden, så du nemt kan læne dig tilbage i sofaen og få en god oplevelse”

Annonce:

Men desværre slutter eventyret i dag, da problemer med deres engelske serviceudbyder Distrify umuliggør fortsættelsen af FilmLounge.

“For to år siden åbnede vi Filmlounge og det er i dag lykkedes os at have mere end 500 kuraterede film på Filmlounge samt en række eksklusive titler. Det lykkedes os at indgå samarbejder med udenlandske salgsagenter om klassikere, som ikke tidligere havde været tilgængelige i Danmark, hvilket er et arbejde, vi har været utrolig stolte af.

Vi har været utrolig glade for den store opbakning vi har mødt fra vores kunder, samarbejdspartnere og ikke mindst pressen. Tak til Det Danske Filminstitut for at støtte projekter som Filmlounge og en kæmpe tak til alle jer, der har været med til at gøre Filmlounge til virkelighed!”, fortæller Pernille Munk i en pressemeddelelse.

Pressemeddelsen fortælller ikke noget om hvad eventuelle kunder så skal gøre, men kontaktformularen på hjemmesiden filmlounge.dk er stadig åben. Om den lukker senere i dag vides ikke.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.