Forside Nyheder

Brugere af pirat-tv står til store bøder

-
Foto: Shutterstock.com. Illustration: recordere.dk

28 mænd og kvinder skal have deres sag om brug af pirat-tv for retten i denne uge.

En sag om pirat-tv skal for retten i denne uge. Det skriver Ritzau via avisen JyskeVestkysten.

De tiltalte var en del af en ring der gennem flere år modtog tv-signalerne illegalt.

Annonce:

Bagmanden, der drev den server som delte nøglerne med tv-boksene, er blevet dømt. Han fik 30 dages betinget fængsel og en bøde på 450.000 kroner.

I denne uge er det så de 28 brugerne af det satellit pirat-tv der blev udbudt, som skal for retten. Ifølge Bagmandspolitiet er de hver anklaget for overtrædelse af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.

Bagmandspolitiet vil have dem idømt bøder på mellem kr. 15.000 – 20.000 kroner. Beløbets størrelse afhænger af hvor længe de har modtaget pirat-tv.

Bliver de dømt kan de se frem til et erstatningskrav på mellem kr. 5.500 og 34.000 kroner hver fra tv-udbyderne. Det samlede beløb svarer til de 450.000 kroner som bagmanden fik i bøde.

Rettighedshaverne har mulighed for at vælge enten at kræve erstatning fra bagmanden eller fra brugerne, og her har de valgt at gå efter brugerne, såfremt de bliver dømt.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.