Forside CES CES 2020

TP-Link klar med Wi-Fi 6 MESH routere

-
TP-Link Deco X90

På CES 2020 i Las Vegas er TP-Link klar med med flere nye MESH routere, der understøtter Wi-Fi 6 for højere hastighed og kvalitet mellem de forskellige enheder på det trådløse netværk.

TP-Link har i forbindelse med CES 2020 annonceret en opdatering af deres Deco familie af MESH routere, der alle får Wi-Fi 6. TP-Link’s nye routere får også WPA3 sikkerhed som standard.

Top modellen TP-Link Deco 90 kommer med tri-band antenner, som kan dække op til over 500 m2, understøtter ét 2.4Hz bånd og to 5Ghz bånd, og kan have op til 200 enheder forbundet per router. X90 kommer i en 2-pak æske, der har en WAN port der understøtter hastigheder på op til 1Gbps.

Prisen for denne 2-pak er i USA 450 USD (knap 3.000 kr.), men kommer sikkert til at koste over 4.000 i Danmark.

Annonce:

 

TP-Link X60 / X20

Det mellemste medlem af Deco familien hedder X60, og kommer også i en 2-pak. Den har ikke lige så høj ydelse, og kan forbinde op til 150 enheder. X60 kommer til at koste 270 USD for en 2-pak (ca. 1.800 kr.)

Det mindste medlem af Deco familien hedder X20, og kommer i både 2-pak og 3-pak, og den koster enten 190 USD for 2-pak, eller 270 USD for 3-pak. Selvom Deco X20 ligner X60 i udseende har den en mindre ydelse end X60, og passer fint til mindre hjem.

Alle medlemmer af Deco familien bruger TP-Links egen Deco Mesh teknologi, som ifølge TP-Link har selvoptimerende funktioner, der hele tiden justerer for eventuelt støj på netet. Og alle routere styres og sættes op af TP-Links app, der findes til både iOS og Android.

Følg CES i Las Vegas på recordere.dk

 

Annonce: