Forside * Nyheder

Kina: Nej, lige nu hindrer vi ikke Foxconn i at genoptage produktionen.

-
Fabriksarbejder i Jiangxi-provinsen, Kina. Arkivfoto: Shutterstock.com

Myndighederne i Shenzhen-provinsen i Kina afviser at blokere for at Foxconn genoptager produktionen.

Kinesiske myndigheder afviser en rapport fra det asiasiske erhvervsmedie, Nikkei Business Daily, om at Foxconn skulle være blevet forhindret i at starte produktionen op mandag på fabrikkerne i Shenzhen-provinsen. Det skriver Reuters.

Nikkei bragte lørdag historien om at sundhedseksperter havde inspiceret Foxconns fabrikker, og fortalt at de udgjorde en høj risiko i forhold til spredning af coronavirus. Historien var baseret på fire kilder og skriftlige påbud.

Annonce:

Ifølge de oprindelige planer skulle Foxconn genåbne produktionerne mandag, efter fejringen af det kinesiske nytår.

Nu har myndighederne i Shenzhen-provinsen, der huser den største Foxconn fabrik, afvist Nikkeis historie som usand. Istedet fortæller myndighederne at undersøgelserne af Foxconns fabrikker stadig pågår, og fabrikationen kan genoptages når de er færdiggjort og der ikke er fundet nogen øget risici.

Foxconn er den største iPhone-fabrikant, ligesom de producerer for en række andre tech-virksomheder som Google, Microsoft, Amazon, Huawei, Sony, HP, Dell m.fl.

 

Andre nyheder om elektronikverdenens påvirkning af covid-19 virus (corona)

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.