Forside Nyheder

Ny teknologi: The Mandalorian skydes med LED storskærm og gaming-engines

-
Baggrunden skabt på storskærm via gaming-motorer. Screenshot fra Youtube

7 styks Unreal Engines fra spil-verdenen sikrer baggrundene til Star Wars-serien The Mandalorian

Spil er blevet så film-lignende, og nu tager filmindustrien gaming-teknologier i brug.

Til produktionen af Star Wars-serien ‘The Mandalorian’, der kører eksklusivt på streamingtjenesten Disney+, har Hollywood taget ny teknologi i brug.

Annonce:

Eller rettere, selve teknologien er ikke ny, men den måde den bruges på til optagelserne til tv-serien er ny for et film-set.

Normalt vil man se scenerne blive optaget med en blanding af den ægte vare på effekter og skuespillere, og så tilføjes der mere til scenerne via computerteknologi bagefter, med VFX – Visual Effects.

Teknisk set laves det ofte ved at placere grønne ting som plader i scenerne, og så kan det grønne på optagelserne senere erstattes i efterproduktionen med andet indhold.

Ulempen ved dette er at skuespillerne skal være rigtig gode til at forestille sig hvordan det tager sig ud. Et alternativ er at optage scenerne udenfor studiet, på udvalgte locations, men det kan være mere tidskrævende at flytte skuespillere og filmfolk rundt verden, særligt for en tv-serie i mange afsnit.

Men til ‘The Mandalorian’ afprøver de en – for den type produktioner – ny teknologi. Her optages de computerskabte baggrunde realtime, og skuespillerne og resten af produktionsholdet ser dem live.

Istedet for grønne områder, der senere erstattes med baggrunde, så har Industrial Light & Magic opsat en kæmpe LED storskærm, og fået baggrundene produceret på forhånd.

Men baggrundene er ikke statiske, de er dynamiske.

 

Med storskærmen som baggrund er mulighederne mange. Screenshot fra YouTube

 

Storskærmen runder, så den dækker hele baggrunden uanset kameravinkel. Den er så opsat inde i et tv/film-studie. Så kan baggrundene skiftes løbende, alt efter hvilken scene der indspilles.

Et plus er at skuespillerne og resten af holdet ser hele scenen, som det vil tage sig ud på den færdige optagelse, og skuespillerne får en bedre fornemmele for hvor de er og hvordan landskabet eller lokalet omkring dem ser ud.

 

Set fra The Mandalorian. Screenshot fra YouTube

 

Storskærmen som benyttes i ‘The Mandalorian’ er 6,4 meter høj og knap 23 meter i bredden.

Indholdet til den kæmpe skærm leveres af gaming-motorer. Hele 7 styk Unreal Engines føder storskærmen med den levende baggrund, der kan panorere samtidig med at kameraet panorerer, og skifte fokus alt efter hvor tydelig baggrunden skal være.

Så gaming-verdenen rykker ind i Hollywood. På videoen her nedenfor der fortæller Industrial Light & Magic om den – for Hollywood – helt nye teknologi at skyde ‘store’ scener på, direkte i et filmstudie.

 

 

Annonce:
Annonce: