Forside Emner Mobil

Samsung afslørede Z Flip i Oscar-reklame

-

Samsung har bekræftet, at deres nye klaptelefon får premiere i morgen.

Hvis du af en eller anden grund besluttede dig for at smadre din mandag ved at blive oppe til sent på natten for at se Oscar-fest – og tilfældigvis gjorde det gennem en eller anden ukurant stream fra ABC i USA – så fik du dig måske en lille gadget-overraskelse.

Annonce:

I USA valgte Samsung nemlig at bruge Oscar-transmissionen – og dermed noget af den dyreste reklameplads på sendefladen i løbet af året – til at bekræfte eksistensen af deres kommende klaptelefon, Galaxy Z Flip.

Ikke nok med det, de mere end antydede også, at telefonen ville blive vist frem i morgen under firmaets Unpacked-event i San Francisco. Til sidst i reklamen, der gik over skærmen to gange i løbet af Oscar-udsendelsen, blev Unpacked-eventen teaset med dato, tidspunkt, og hvor den kan ses på nettet.

Hvis det ikke lige var fordi, det tager en hel del tid at sætte sådan en reklame sammen, skulle man tro at Samsung havde valgt at tage konsekvensen af de sidste dages mange lækager omkring Galaxy Z Flip. Hvis rygterne ikke var gået i forvejen, ville der nok være mange, der var blevet overraskede.

God til videochat

Det var der nok mange, der ikke nødvendigvis følger gadget-udviklingen lige så tæt som Recorderes læsere, der blev alligevel. Klaptelefonernes tilbagevenden har foreløbig primært været markeret af Motorolas RAZR-telefon, der er på vej ud i butikkerne i disse dage.

Foto af de særlige Thom Browne-version af Samsungs kommende produkter, lækket af Walking Cat på Twitter.

Men det brede publikum har måske ikke fulgt dette nøje, og blev formentligt forbløffede over at se reklamen. Hvor stor hype, Samsung har fået skabt med reklamen (der nu også kan ses på nettet takket være nogle kvikke brugere), vil de næste få dage vise.

Det er naturligvis begrænset, hvor meget information om selve telefonen, en 30-sekunders reklame kan formidle. Men vi fandt da ud af, at telefonen i hvert fald kommer i sort og en slags pink-krom-farve.

Men hvis man nu ikke bryder sig om farveudvalget, kan man også gå efter en eksklusiv model designet af det britiske herremode-fænomen Thom Browne. Han har designet en hel serie af Samsung-produkter, inklusive Z Flip. I hvert fald hvis man skal stole på ovenstående reklamefoto, der er blevet lækket af Twitter-brugeren Walking Cat. 

Samsung ser også ud til at foreslå, at den er god til video-chat, fordi den kan være åben i en 90-graders position ligesom en laptop. Hvis man kigger godt efter i reklamen, er det også muligt at få et bedre indtryk af, hvordan telefonen ser ud fra siden, og hvor tyk den er i sammenklappet form. Men vi må vente til i morgen med at få de bekræftede specifikationer.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.