Forside * Featured

Apple klar med ny MacBook Air med nyt Magic Keyboard

-

Apple er klar med en opdatering af deres mindste MacBook. MacBook Air har fået en opdatering, og vigtigst af alt, har den fået det nye Magic Keyboard som kom med MacBook Pro 16.

Apple opdaterede i dag MacBook Air, der er en af verdens mest populære bærbare computere. Og så har den fået en lavere entry-pris på 8.999,-

MacBook Air kommer nu med 256GB lagerplads som minimum, og kan fås med op til 2TV SSD lager. Den kan fås med op til 16GB RAM.

Annonce:

Hurtigere ydeevne til hverdagsopgaver

MacBook Air har for første gang quad-core-processorer, så den nu er endnu hurtigere til alle hverdagsaktiviteter, alt fra organisering af billeder og udarbejdelse af præsentationer til redigering af video. Med de nyeste Intel Core-processorer (10. generation) op til 1,2 GHz quad-core Core i7 med Turbo Boost-hastigheder op til 3,8 GHz leverer MacBook Air op til dobbelt så hurtig ydeevne sammenlignet med den forrige generation. Og med Intel Iris Plus Graphics yder MacBook Air nu op til 80 % hurtigere grafisk ydeevne, så grafikkrævende aktiviteter som spil og videoredigering går hurtigere end nogensinde.

 

Magic Keyboard

Nyt Magic Keyboard

MacBook Air har nu det nye Magic Keyboard, som først blev introduceret på 16″ MacBook Pro. En redesignet saksemekanisme giver taster med 1 mm vandring, så skriveoplevelsen bliver behagelig og stabil, og piletasterne er arrangeret i et nyt omvendt “T”-system, så de er nemmere at finde uden at se på tasterne. MacBook Air har et smukt kileformet unibody-design lavet af 100 % genanvendt aluminium, og den fås i 3 forskellige farver – guld, sølv og space grey. 13″ Retina-skærmen viser over 4 millioner pixels og millioner af farver, så uanset om brugeren læser en mail, ser en film eller redigerer billeder, står teksten knivskarpt, og billederne er mere naturtro.

 

Indbygget sikkerhed og anonymitet

MacBook Air indeholder Apple T2 Security-chippen, Apples egen specialdesignede andengenerations chip, som tjekker, at software, der indlæses under opstartsprocessen, ikke er blevet manipuleret med og løbende leverer datakryptering af alt, der gemmes på SSD’en. Dermed kan MacBook Air og enhver anden Mac med T2-chip tilbyde den mest sikre opstartsproces og lagring af alle bærbare computere. T2 beskytter også Touch ID-oplysninger, så uanset om kunderne låser deres Mac op, indtaster en adgangskode online eller køber ind online, er deres oplysninger beskyttede.

 

Ekstra funktioner

• Tre mikrofoner gør stemmer mere tydelige under FaceTime-opkald med venner og familie.
• Branchens bedste Force Touch-pegefelt giver mulighed for nøjagtig styring af cursoren og Multi-Touch-navigation.
• Thunderbolt 3-porte til dataoverførsel, opladning og videoudgang i et enkelt stik.
• Understøttelse af en ekstern skærm på op til 6K for første gang på MacBook Air.
• Avancerede stereohøjttalere leverer imponerende bred stereolyd til indhold i Apple TV+ eller spil i Apple Arcade.

 

Priser og tilgængelighed

Den nye MacBook Air fås fra 8.999 kroner og endnu mindre med studierabat, og den kan bestilles fra i dag på apple.com og i Apple Store-appen. MacBook Air vil kunne fås i butikkerne i næste uge. Oplysninger om yderligere tekniske specifikationer, specielle konfigurationer og tilbehør findes online på apple.com/dk/mac.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.