Forside Produkter Mobil

Hovsa: Apple afslører fire nye iPad Pro-modeller ved et uheld (opdateret)

-

Der er fire nye iPads på vej. Og det er ikke ren spekulation for en gangs skyld.

Der har gået rygter om en iPad-opdatering i nogen tid. Apple går formentlig p.t. og prøver at hitte ud af, hvordan de skal afsløre deres nyeste produkter i forårskollektionen, der ud over nye iPads også skulle bestå af blandt andet en billig-iPhone, nye høretelefoner og en Bluetooth-tag.

Annonce:

Coronavirus’en har formentlig stukket en kæp i hjulet for den sædvanlige presse-event, der typisk ville foregå indenfor de næste par uger. Så måske bliver det bare til en flok pressemeddelelser en af de nærmeste dage, samt opdateringer af Apples websites.

Netop det sidste synes at være gået lidt galt i løbet af tirsdag. Ifølge det canadiske tech-medie iPhoneinCanada.ca kom Apple til at afsløre sine fire nye iPads på sin kinesiske website lidt før tid. Som altid, når den slags sker, er der dog folk ude i verden, der er hurtige nok til at tage et screenshot.

Foto: iPhoneinCanada.ca

Det gælder også for iPhoneinCanada.ca, der har præsenteret ovenstående skærmbillede. Selv om der ikke er nogle billeder eller priser, er der alligevel en hel del nyt at hente i teksten på billedet, som oven i købet er bekræftet fra anden side.

Nyt kamera

De nye modeller er, som det er typisk for Apple, to modeller i udgaver med og uden mobildata. Der er tale om en 11-tommers model og en 12,9-tommers model, og her skal man især lægge mærke til de to modelnumre A2228 og A2229, der repræsenterer de to udgaver, der kun har wifi.

Disse to numre er nemlig ifølge Engadget også blevet fundet i registreringsdokumenter hos Eurasian Economic Commission, der tager sig af den slags i bl.a. Rusland og i kaukasus-regionen. Med andre ord er der altså to uafhængige kilder, der kan bekræfte deres eksistens.

11-tommer-versionen har den samme formfaktor, der blev introduceret i 2018, og den har samme størrelse som den tidligere 10,5-tommers version. Skærmen går blot længere ud mod kanten. Der er dog angiveligt en stor opgradering på vej i form af kameraet.

Apple-spåmanden Ming-Chi Kuo har tidligere meldt ud, at han mener at der kommer et trippel-kamera i de nye iPad Pro’er, i stil med dem,der sidder i 2019-iPhones. Der vil dog også komme en dybdesensor i dem derudover, formentlig som et led i Apples Augmented Reality-strategi. Og så muligheden for at sætte bedre fokus, naturligvis.

 

Opdatering: Nu er de lanceret

Her er den nye iPad Pro, og det nye Magic Keyboard

 

Annonce:
Annonce: