Forside Indhold og distribution Biograf

Hjemmebiospecialisten CSO fylder 20 år

-
En hjemmebiograf som CSO har været med til at bygge. Screenshot fra YouTube

CSO fylder rundt, og kan efter 20 år som installer se tilbage på skrædersyede hjemme- og ude-biografer og smarte løsninger til boligstyring mm.

CSO er Danmarks ældste ‘custom installer’. Et af de firmaer man kan ringe til, hvis der er brug for en særlig installation i hjemmet, om det så er konsulentbistand eller total entreprise.

Deres speciale er eksklusive hjemmebiografer og ‘Smart Home’-teknologi. Grundlægger og ejer Carsten Overgaard forklarer:

Annonce:

“Vi har igennem 20 år været på toppen af udviklingen og deltaget i kurser og konferencer verden over. Dette har sikret vores kunder en unik viden om integration af teknologi i privatboligen og hvordan man som kunde kunne opnå en teknologisk skalerbar bolig. Den dag i dag ajourfører vi stadig de systemer vi designede for mere end 15 år siden, hvad ikke mange teknologivirksomheder kan prale med”.

I tiden før CSO arbejdede Carsten hos en leverandør af radio/tv, hvor han tog sig af salg, marketing og undervisning af butiksansatte. Undervisningen i butikskæderne handlede om alt fra moderne teknologi, kundesalg til nye produkter.

Det han oplevede dengang var butikker der var fokuseret på at skabe avance. Så fokus i undervisningen var at lære butiksansatte om, hvordan de kunne få kunderne til at ’tilpasse sig’ produkterne.

Det var her at han fik ideen til et koncept der gik den modsatte vej, hvor teknologien i stedet blev tilpasset kundernes behov og boligindretning. Nogen der kunne levere skræddersyede løsninger.

CSO blev født under mottoet “Hvis du kan bygge en Rolls Royce, kan du bygge alt!”

Barren blev sat højt. Et utal af kurser i akustik og biografteknologi i både USA og Danmark, sammen med opbygningen af et internationalt netværk af professionelle samarbejdspartnere, lagde fundamentet for installer-virksomheden.

Hurtigt kom der gang i den del af forretningen der handlede om at levere premium hjemmebiografer, men efterfølgende kom der flere ønsker fra kunderne, som:

Kan vi ikke få en fjernbetjening til alt? Kan I styre lys og aircondition? Hvad med lyd og billede i hele boligen, i haven og på båden? Vi kan godt lide billede og lyd, men det må gerne være usynligt og betjenes fra vores smartphone eller via stemmestyring.

CSO har gennem de 20 år løbende udvidet. Det er blevet til en involvering i mange boligbyggerier, både i Danmark og det øvrige Europa. Over årene er der også lavet løsninger indenfor hjemmebio (udebio?) og styring til fly, færger og superyachts.

 

Galleri

Billeder fra en af de hjemmebiografer som CSO har være med til at opbygge.

 

En særlig krone på værket kom i 2010, hvor en af de hjemmebiografer de havde leveret, blev kåret som den 2. bedste i verdensmesterskabet for Custom Installers. Året efter, i 2011, designede CSO en bolig der fik titlen det bedste ‘Smart Home’ i verden.

Tidsforbruget ved at deltage i disse konkurrencer blev dog for stort, så selvom det var sjovt at deltage i de år, blev fokus fremover den del af arbejdet der gav omsætning i butikken.

Og der var en fysisk butik dengang som også skulle passes. I mange år havde CSO showroom og udstillinger i Kongens Lyngby. Men når alt tilpasses kunderne, fungerede butikken mere som en oplevelse.

I dag er butikken lukket og opgaverne løses i stedet med personlige møder, plantegninger, billeder og budgetter.

CSO råder over eget 300 m2 værksted, med en række snedkerimaskiner, service værksted og lager. I forbindelse med design af hjemmebiografer og lyd i hele boligen bliver det meste inventar, højttalerkabinetter og akustikpaneler lavet på snedkeriet, hvor mange af elementerne fræses på en stor CNC-maskine.

Seneste skud på stammen er en webshop kaldet BilligAV, hvor det er tanken henover de næste 12 måneder at introducere nogle helt nye koncepter inden for teknologi i boligen.

CSO holder i dag til i Kirke Såby på Sjælland (nogle få kilometer vest for Roskilde).

Den runde fødselsdag fejres tirsdag d. 7. april 2020.

 

Annonce:
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.